
1. Division
- Sæson: 2025
- Første kamp: 31/03-2025
- Sidste kamp: 08/11-2025
- Antal hold: 16
- Fører: Lillestrøm SK
- Runder i alt:
- Runder spillet:
1. Division Stillinger
Her kan du se stillingerne for 1. Division i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
13 | 8 | 5 | 0 | 28 | 7 | 21 | 29 |
|
2 |
![]() |
13 | 7 | 4 | 2 | 26 | 15 | 11 | 25 |
|
3 |
![]() |
13 | 6 | 4 | 3 | 30 | 18 | 12 | 22 |
|
4 |
![]() |
12 | 6 | 2 | 4 | 24 | 20 | 4 | 20 |
|
5 |
![]() |
13 | 6 | 2 | 5 | 24 | 20 | 4 | 20 |
|
6 |
![]() |
13 | 5 | 4 | 4 | 18 | 16 | 2 | 19 |
|
7 |
![]() |
13 | 6 | 1 | 6 | 18 | 22 | -4 | 19 |
|
8 |
![]() |
12 | 4 | 6 | 2 | 17 | 15 | 2 | 18 |
|
9 |
![]() |
13 | 5 | 3 | 5 | 17 | 22 | -5 | 18 |
|
10 |
![]() |
13 | 4 | 6 | 3 | 23 | 19 | 4 | 17 |
|
11 |
![]() |
13 | 4 | 4 | 5 | 16 | 19 | -3 | 16 |
|
12 |
![]() |
13 | 5 | 1 | 7 | 20 | 29 | -9 | 16 |
|
13 |
![]() |
13 | 4 | 2 | 7 | 15 | 18 | -3 | 14 |
|
14 |
![]() |
13 | 3 | 4 | 6 | 17 | 24 | -7 | 13 |
|
15 |
![]() |
13 | 1 | 4 | 8 | 17 | 27 | -10 | 7 |
|
16 |
![]() |
13 | 1 | 4 | 8 | 14 | 33 | -19 | 7 |
|
1. Division Kampe
Her kan du se kampprogrammet for 1. Division i år.
Kommende 1. Division Kampe
Runde 6
















Runde 14
















Runde 15
















Runde 16
















Runde 17
















Runde 18
















Runde 19
















Runde 20
















Runde 21
















Runde 22
















Runde 23
















Runde 24
















Runde 25
















Runde 26
















Runde 27
















Runde 28
















Runde 29
















Runde 30
















Færdigspillede 1. Division kampe
Runde 13
















Runde 12
















Runde 11
















Runde 10
















Runde 9
















Runde 8
















Runde 7
















Runde 5
















Runde 4
















Runde 3
















Runde 2
















Runde 1
















1. Division Historie
Den norske 1. Division – i daglig tale oftest omtalt som OBOS-ligaen på grund af et kommercielt navnesponsorat – udgør næsthøjeste niveau i den norske fodboldpyramide og fungerer som det direkte bindeled mellem landets bedste række, Eliteserien, og den tredjebedste række, 2. Divisjon. Ligaen er derfor helt central i Norges nationale ligastruktur, både når det gælder drømmen om oprykning til den absolutte elite og frygten for nedrykning til det mere semiprofessionelle niveau nedenunder.
Siden 2001 har turneringen bestået af 16 klubber, som hver gennemfører 30 kampe pr. sæson – én hjemme og én ude mod samtlige øvrige hold. De to bedst placerede mandskaber rykker direkte op, mens yderligere fire klubber får chancen for avancement via et omfattende play-off-system. I den anden ende af tabellen har nedrykningsreglerne flere gange ændret sig, men aktuelt er det to klubber, der må en tur ned, mens en tredje bevarer en sidste livline i form af en play-off-duel mod et hold fra 2. Divisjon.
Bevæger man sig ind i ligaens historie, møder man en række markante udviklinger, som spænder fra navneskift og ændrede sponsorrelationer til strukturelle justeringer i antallet af deltagende hold. Selve turneringsformatet har gang på gang måttet tilpasses norske geografiske og sportslige forhold, men trods disse justeringer står 1. Division fortsat som en relativt stabil ramme om den professionelle fodbold lige under Eliteserien.
Position i det norske ligasystem
1. Division befinder sig som nævnt lige under Eliteserien og lige over 2. Divisjon, der i nyere tid ofte omtales som PostNord-ligaen. Oprykning og nedrykning mellem rækkerne regulerer sig årligt gennem et system, hvor de to bedste hold i 1. Division får direkte billet til Eliteserien, mens de dårligst placerede må afgive deres plads til ambitiøse klubber fra niveauet under.
Ligaen er formelt semiprofessionel, men rummer i praksis både fuldtidsprofessionelle og deltidsprofessionelle klubber. Særligt de største klubber i rækken har som mål at kunne konkurrere på lige fod med Eliteserien, både sportsligt og kommercielt, hvilket medfører en gradvist øget professionalisering af hele ligaens setup.
Historisk udvikling
Etableringen i 1948 og de første år
Andenrangsturneringen i norsk fodbold ser første gang dagens lys i 1948, hvor ligaen bærer navnet 1. Divisjon. Organisatorisk placerer man sig dengang under den nationale topdivision, men over en række regionale serier. Den tidlige struktur var forholdsvis spartansk, og ligaen tog snart en ny form, da den i 1951 afløses af det geografisk inddelte Landsdelsserien.
Perioden som 2. Divisjon 1963 – 1990
Efter en længere årrække som Landsdelsserien vælger det norske fodboldforbund i 1963 at omlægge turneringen og omdøbe den til 2. Divisjon. Dette navn fastholdes helt frem til 1990-sæsonen, hvilket gør 2. Divisjon til et velkendt brand for fodboldtilhængerne i næsten tre årtier. I hele den periode fungerer ligaen fortsat som springbræt til øverste række, og dens sportslige betydning øges i takt med, at professionel fodbold vinder indpas i Norden.
Navneskift fra 1991 og frem
I 1991 vender man tilbage til det oprindelige navn 1. Division. Baggrunden er et rebrandingsprojekt, som begynder året før, hvor toppens Tippeligaen for første gang benytter et sponsornavn. I årene efter har andenrangsdivisionen flere officielle navne, afhængigt af aktuel hovedsponsor:
Periode | Officielt liganavn | Sponsornavn |
---|---|---|
1948 – 1951 | 1. divisjon | Ingen kommerciel titel |
1951 – 1962 | Landsdelsserien | Ingen kommerciel titel |
1963 – 1990 | 2. divisjon | Ingen kommerciel titel |
1991 – 2004 | 1. divisjon | Ingen kommerciel titel |
2005 – 2013 | 1. divisjon | Adeccoligaen |
2014 | 1. divisjon | Ingen kommerciel titel |
2015 – 2020* | 1. divisjon | OBOS-ligaen |
*Sponsorperioden med boligkooperativet OBOS blev aftalt som en seksårig aftale med start i 2015. Senere forlængelser kan forekomme, men informationen her følger de officielle rammer frem til 2020.
Strukturelle ændringer i antal hold
Strukturen har i tidens løb gennemgået flere markante ændringer:
- 1997: To geografisk opdelte grupper à 12 hold samles til én landsdækkende række med 14 hold.
- 2001: Ligaen udvides fra 14 til 16 hold, en struktur der siden er opretholdt.
- 2009: Parallel udvidelse i Eliteserien fra 14 til 16 hold betyder, at kun ét hold i denne sæson rykker ned fra toppen, mens tre hold får oprykning fra 1. Division.
- 2017: Nedrykningsformatet ændres – fire direkte nedrykningspladser erstattes af to direkte nedrykkere samt en ekstra plads, der afgøres via play-off.
Disse tilpasninger afspejler et ønske om at skabe balance mellem det sportslige niveau, de finansielle ressourcer og geografisk spredning, så ligaen kan favne både professionelle heltidshold og mere lokalt baserede klubber.
Konkurrenceformat
Sæsonstruktur og kampantal
Kalenderen løber traditionelt fra april til november, hvilket harmonerer med det norske klima og naturens udfordringer for vinterspil udendørs. Hver af de 16 klubber spiller 30 kampe, fordelt på en dobbeltturnering, hvor alle møder hinanden både hjemme og ude. Det giver i alt 240 kampe pr. sæson.
Turneringens længde gør, at klubberne når både at møde sommerperiodens tætte kampprogram og efterårets afgørende kampe, hvor vejrforhold i visse tilfælde kan blive ekstra krævende. Den faste struktur på 16 hold har vist sig at skabe rimelig kontinuitet og forudsigelighed for både spillere, trænere og tv-planlægning.
Oprykning til Eliteserien
De to øverste placeringer i tabellen udløser direkte oprykning. Et aspekt, der ofte nævnes af eksperter, er at den direkte billet til Eliteserien ikke blot giver sportslig anerkendelse, men også adgang til større tv-indtægter og øgede sponsorindtægter. For klubbernes økonomiske planlægning er disse potentielle indtægter derfor stærkt motiverende.
Nedrykning til 2. Divisjon
Efter reformen i 2017 er det de to dårligst placerede mandskaber, som ryger direkte ned. Det tredje-sidste hold ender på 14.-pladsen, hvor en altafgørende playoff-duel mod et hold fra 2. Divisjon kan redde sæsonen. Nedrykning kan få markante konsekvenser for spillerbudget, tilskuertal og kommerciel appeal; omvendt oplever mange klubber en revitalisering i form af flere sejre og fornyet lokal opbakning i den lavere række.
Play-off-systemet
Siden 2012 har de klubber, der afslutter sæsonen på placeringerne 3-6, fået en ekstra chance for at rykke op. Play-off-formatet involverer først interne knockout-kampe mellem disse fire hold, hvorefter vinderen møder 14.-pladsen fra Eliteserien i et tofaset opgør. Dette system sikrer dramatik helt til sidste runde og giver en sportslig belønning til hold, der har præsteret stabilt hen over sæsonen – uden dog at opnå de to direkte oprykningspladser.
Sponsoraftaler og kommercielle forhold
Sponsornavne har som nævnt lagt titel til ligaen ad flere omgange. Fra 2005 til 2013 var det bemandings- og rekrutteringskoncernen Adecco, der gav 1. Division sit kaldenavn Adeccoligaen. Siden 2015 har boligkooperativet OBOS haft navnerettighederne, og aftalen blev indledt som et seksårigt partnerskab. Navnekoblingen til en stærk, landsdækkende aktør har bidraget til at løfte ligaens brandværdi samt muliggøre investeringer i markedsføring og eventafvikling.
På udstyrssiden indgik ligaen i 2020 sin første fælles aftale om en officiel kampbold. Det blev sportsbrandet Umbro, der leverer bolde til hele OBOS-ligaen gennem en toårig kontrakt. En sådan ligedækkende aftale sikrer ensartede spilleforhold og synlighed for sponsorpartnere på tværs af stadioner.
Deltagende klubber gennem tiden
Antallet af deltagere har som nævnt stabiliseret sig på 16 siden 2001. Rækken har gennem årene tiltrukket klubber med vidt forskellige profiler: traditionelle storbyklubber, mindre provinsklubber med stærk lokal forankring og enkelte reservehold, der har arbejdet sig op gennem systemet. Oversigten over præcis hvilke klubber, der deltager i de respektive sæsoner, ændrer sig år for år, men kendetegnende er, at konkurrencen er tæt, og at der ofte er stor udskiftning blandt topholdene.
I sæsonen 2023 var der endnu engang 16 klubber repræsenteret, mens der også allerede er annonceret et tilsvarende deltagerantal for 2025-udgaven af ligaen. Denne kontinuitet understreger, at systemet med 16 hold er blevet det foretrukne organisatoriske format.
Nøgletal og statistik
Statistisk overvågning af 1. Division omfatter typisk følgende parametre: sæsonens vinder- og sølvhold, hvilket hold der kvalificerer sig via play-off, ligaens topscorer samt den gennemsnitlige tilskuertilstrømning. Fra 1997, hvor ligaen første gang optræder som én samlet pulje, eksisterer detaljerede opgørelser, der år for år kan vise udviklingen i publikumsinteresse og scoringsmønstre.
Særligt siden 2000 har man registreret, hvor mange klubber der enten direkte rykker op eller ned, og tallene illustrerer tydeligt de konsekvenser, som strukturelle ændringer – eksempelvis udvidelsen af Eliteserien i 2009 – har haft på både oprykning og nedrykning. I perioden 2000-2009 blev der eksempelvis kun sendt to klubber ud af 1. Division i sæsonen 2000 for at gøre plads til udvidelsen, mens hele tre hold fra næstbedste række fik chancen i toppen.
En anden ofte fremhævet statistik er topscorertitlen, som regel svarende til 25-30 sæsonmål i de bedste år. Selvom tallene varierer, viser de, at OBOS-ligaen tilbyder angribere et miljø, hvor de både kan udvikle sig og skabe opmærksomhed hos klubber i Eliteserien.
Fremtidige ændringer og perspektiver
Selvom 1. Division har fundet en relativt stabil form siden reformerne i 2017, diskuteres der løbende justeringer. Mulige emner i den offentlige debat omfatter eksempelvis yderligere kommercielle rettigheder, tv-aftalers størrelse, og om man på sigt skulle reducere eller øge antallet af deltagende klubber for at optimere sportslig kvalitet.
Det er dog kendetegnende, at ligaen kontinuerligt balancerer mellem et efterspørgselsdrevet marked og ønsket om at bevare en bred national repræsentation. Derfor forventes fremtidige reformer at blive afbalancerede kompromisser, der sikrer økonomisk bæredygtighed for klubberne samtidig med, at sportslig fair-play og geografisk spredning bevares som kerneværdier.
Opsummering
1. Division har gennemgået en bemærkelsesværdig rejse siden etableringen i 1948: fra regionale puljer til en samlet landsdækkende liga, fra navnet 2. Divisjon til flere sponsorbetegnede aliaser, og fra vekslende deltagerantal til et fast format med 16 klubber. Ligaen udgør i dag en vital del af norsk elite- og breddesports infrastruktur, hvor klubber med forskellig økonomisk ballast mødes i direkte duel om både oprykning, overlevelse og sportslig ære.
De seneste årtiers justeringer i play-off-strukturen, nedrykningsreglerne og sponsorstrategierne vidner om en organisation, der både er traditionstro og forandringsparat. OBOS-ligaen vil derfor fortsat være en afgørende platform for norske fodboldtalenter, ambitiøse klubledelser og engagerede fans, der alle sammen definerer ligaens puls sæson efter sæson.