1. Division
- Sæson: 2025
- Første kamp: 31/03-2025
- Sidste kamp: 30/11-2025
- Antal hold: 17
- Fører: Lillestrøm SK
- Runder i alt:
- Runder spillet:
1. Division Stillinger
Her kan du se de aktuelle 1. Division stillinger for sæsonen 2025.
1. Division Stillingerne er sidst opdateret: 2025-11-30 02:04:56 +0100
På førstepladsen er Lillestrøm SK med 80 point, efterfulgt af IK Start på andenpladsen med 55 point, og Kongsvinger IL på tredjepladsen med 54 point.
På de 3 nederste pladser i 1. Division stillingen finder vi Moss FK på 14. pladsen med 28 point, efterfulgt af Mjøndalen IF på 15. pladsen med 25 point, og Skeid på sidstepladsen med 15 point.Du kan se hele tabellen med 1. Division stillinger for alle 17 hold i 1. Division stillingen herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Lillestrøm SK
|
30 | 25 | 5 | 0 | 87 | 18 | 69 | 80 |
|
| 2 |
IK Start
|
30 | 16 | 7 | 7 | 58 | 35 | 23 | 55 |
|
| 3 |
Kongsvinger IL
|
30 | 15 | 9 | 6 | 61 | 42 | 19 | 54 |
|
| 4 |
Aalesunds FK
|
30 | 14 | 10 | 6 | 56 | 35 | 21 | 52 |
|
| 5 |
Egersunds IK
|
30 | 15 | 7 | 8 | 51 | 38 | 13 | 52 |
|
| 6 |
Ranheim Fotball
|
30 | 14 | 6 | 10 | 48 | 48 | 0 | 48 |
|
| 7 |
Lyn Oslo
|
30 | 14 | 5 | 11 | 48 | 37 | 11 | 47 |
|
| 8 |
Sogndal Fotball
|
30 | 12 | 7 | 11 | 49 | 48 | 1 | 43 |
|
| 9 |
Odds BK
|
30 | 8 | 9 | 13 | 37 | 50 | -13 | 33 |
|
| 10 |
IL Hødd
|
30 | 8 | 9 | 13 | 34 | 52 | -18 | 33 |
|
| 11 |
Stabæk Fotball
|
30 | 7 | 10 | 13 | 45 | 53 | -8 | 31 |
|
| 12 |
Åsane Fotball
|
30 | 7 | 10 | 13 | 38 | 53 | -15 | 31 |
|
| 13 |
Raufoss IL
|
30 | 7 | 9 | 14 | 43 | 56 | -13 | 29 |
|
| 14 |
Moss FK
|
30 | 7 | 7 | 16 | 41 | 65 | -24 | 28 |
|
| 15 |
Mjøndalen IF
|
30 | 6 | 7 | 17 | 36 | 71 | -35 | 25 |
|
| 16 |
Skeid
|
30 | 2 | 9 | 19 | 35 | 66 | -31 | 15 |
|
1. Division Kampe
Her kan du se hele kampprogrammet for med alle 1. Division kampe i sæsonen 2025.
1. Division kampe spilles fra 31/03-2025 til 30/11-2025.
Der er spillet 31 1. Division kampe indtil videre, og 0 1. Division kampe mangler stadig at blive spillet.
Se hele 1. Division kampprogrammet herunder med både spillede og fremtidige runder herunder:
Færdigspillede 1. Division kampe
Runde 30
Lillestrøm SK
Sogndal Fotball
Åsane Fotball
IL Hødd
Mjøndalen IF
Skeid
Lyn Oslo
Moss FK
Runde 29
Ranheim Fotball
Odds BK
IK Start
Aalesunds FK
Kongsvinger IL
Egersunds IK
Stabæk Fotball
Raufoss IL
Runde 28
Skeid
Lillestrøm SK
Sogndal Fotball
Åsane Fotball
IL Hødd
Mjøndalen IF
Lyn Oslo
Moss FK
Runde 27
Ranheim Fotball
Stabæk Fotball
Odds BK
IK Start
Aalesunds FK
Kongsvinger IL
Raufoss IL
Egersunds IK
Runde 26
Lillestrøm SK
Skeid
Odds BK
Sogndal Fotball
IL Hødd
Mjøndalen IF
Egersunds IK
Moss FK
Runde 25
Lillestrøm SK
Ranheim Fotball
IK Start
Aalesunds FK
Kongsvinger IL
Åsane Fotball
Stabæk Fotball
Lyn Oslo
Runde 24
Skeid
Egersunds IK
Sogndal Fotball
Odds BK
IL Hødd
Raufoss IL
Moss FK
Mjøndalen IF
Runde 23
Lillestrøm SK
Aalesunds FK
Åsane Fotball
IL Hødd
IK Start
Stabæk Fotball
Kongsvinger IL
Lyn Oslo
Runde 22
Ranheim Fotball
Odds BK
IK Start
Sogndal Fotball
Raufoss IL
Egersunds IK
Skeid
Mjøndalen IF
Runde 21
Stabæk Fotball
Lillestrøm SK
Kongsvinger IL
Åsane Fotball
IL Hødd
Moss FK
Aalesunds FK
Lyn Oslo
Runde 20
Ranheim Fotball
Odds BK
Sogndal Fotball
Mjøndalen IF
Raufoss IL
Skeid
Egersunds IK
IK Start
Runde 19
Lillestrøm SK
IL Hødd
Moss FK
Stabæk Fotball
Aalesunds FK
Kongsvinger IL
Åsane Fotball
Lyn Oslo
Runde 18
Sogndal Fotball
Ranheim Fotball
Stabæk Fotball
IK Start
Åsane Fotball
Raufoss IL
Skeid
Egersunds IK
Runde 17
Lillestrøm SK
Odds BK
Kongsvinger IL
IL Hødd
Mjøndalen IF
Skeid
Lyn Oslo
Moss FK
Runde 16
Ranheim Fotball
Stabæk Fotball
IK Start
Aalesunds FK
Sogndal Fotball
Åsane Fotball
Raufoss IL
Egersunds IK
Runde 15
Odds BK
Kongsvinger IL
IL Hødd
Mjøndalen IF
Skeid
Lyn Oslo
Moss FK
Lillestrøm SK
Runde 14
Ranheim Fotball
IK Start
Aalesunds FK
Sogndal Fotball
Åsane Fotball
Mjøndalen IF
Raufoss IL
Egersunds IK
Runde 13
Kongsvinger IL
IL Hødd
Lillestrøm SK
Stabæk Fotball
Odds BK
Skeid
Moss FK
Lyn Oslo
Runde 12
Åsane Fotball
Egersunds IK
Ranheim Fotball
IK Start
Aalesunds FK
Raufoss IL
Sogndal Fotball
Mjøndalen IF
Runde 11
Lillestrøm SK
Ranheim Fotball
Stabæk Fotball
Odds BK
Kongsvinger IL
Skeid
Lyn Oslo
Moss FK
Runde 10
Kongsvinger IL
IL Hødd
IK Start
Egersunds IK
Åsane Fotball
Mjøndalen IF
Raufoss IL
Aalesunds FK
Runde 9
Lyn Oslo
Skeid
Lillestrøm SK
Ranheim Fotball
Stabæk Fotball
Odds BK
Sogndal Fotball
Moss FK
Runde 8
Aalesunds FK
Kongsvinger IL
Mjøndalen IF
Raufoss IL
Moss FK
Åsane Fotball
IL Hødd
Egersunds IK
Runde 7
Ranheim Fotball
Lillestrøm SK
Stabæk Fotball
Odds BK
IK Start
Aalesunds FK
Sogndal Fotball
Lyn Oslo
Runde 6
IL Hødd
Mjøndalen IF
Raufoss IL
Moss FK
Kongsvinger IL
Åsane Fotball
Skeid
Egersunds IK
Runde 5
Lillestrøm SK
Ranheim Fotball
Odds BK
IK Start
Aalesunds FK
Sogndal Fotball
Stabæk Fotball
Lyn Oslo
Runde 4
Lyn Oslo
Moss FK
Sogndal Fotball
Åsane Fotball
Mjøndalen IF
Raufoss IL
Skeid
IL Hødd
Runde 3
Ranheim Fotball
Stabæk Fotball
Odds BK
IK Start
Aalesunds FK
Kongsvinger IL
Raufoss IL
Egersunds IK
Runde 2
Lillestrøm SK
Sogndal Fotball
Åsane Fotball
IL Hødd
Mjøndalen IF
Skeid
Moss FK
Lyn Oslo
Runde 1
Ranheim Fotball
Stabæk Fotball
Odds BK
IK Start
Aalesunds FK
Kongsvinger IL
Egersunds IK
Raufoss IL
Runde 0
Moss FK
Brattvåg IL
Kongsvinger IL
1. Division Historie
Den norske 1. Division – i daglig tale oftest omtalt som OBOS-ligaen på grund af et kommercielt navnesponsorat – udgør næsthøjeste niveau i den norske fodboldpyramide og fungerer som det direkte bindeled mellem landets bedste række, Eliteserien, og den tredjebedste række, 2. Divisjon. Ligaen er derfor helt central i Norges nationale ligastruktur, både når det gælder drømmen om oprykning til den absolutte elite og frygten for nedrykning til det mere semiprofessionelle niveau nedenunder.
Siden 2001 har turneringen bestået af 16 klubber, som hver gennemfører 30 kampe pr. sæson – én hjemme og én ude mod samtlige øvrige hold. De to bedst placerede mandskaber rykker direkte op, mens yderligere fire klubber får chancen for avancement via et omfattende play-off-system. I den anden ende af tabellen har nedrykningsreglerne flere gange ændret sig, men aktuelt er det to klubber, der må en tur ned, mens en tredje bevarer en sidste livline i form af en play-off-duel mod et hold fra 2. Divisjon.
Bevæger man sig ind i ligaens historie, møder man en række markante udviklinger, som spænder fra navneskift og ændrede sponsorrelationer til strukturelle justeringer i antallet af deltagende hold. Selve turneringsformatet har gang på gang måttet tilpasses norske geografiske og sportslige forhold, men trods disse justeringer står 1. Division fortsat som en relativt stabil ramme om den professionelle fodbold lige under Eliteserien.
Position i det norske ligasystem
1. Division befinder sig som nævnt lige under Eliteserien og lige over 2. Divisjon, der i nyere tid ofte omtales som PostNord-ligaen. Oprykning og nedrykning mellem rækkerne regulerer sig årligt gennem et system, hvor de to bedste hold i 1. Division får direkte billet til Eliteserien, mens de dårligst placerede må afgive deres plads til ambitiøse klubber fra niveauet under.
Ligaen er formelt semiprofessionel, men rummer i praksis både fuldtidsprofessionelle og deltidsprofessionelle klubber. Særligt de største klubber i rækken har som mål at kunne konkurrere på lige fod med Eliteserien, både sportsligt og kommercielt, hvilket medfører en gradvist øget professionalisering af hele ligaens setup.
Historisk udvikling
Etableringen i 1948 og de første år
Andenrangsturneringen i norsk fodbold ser første gang dagens lys i 1948, hvor ligaen bærer navnet 1. Divisjon. Organisatorisk placerer man sig dengang under den nationale topdivision, men over en række regionale serier. Den tidlige struktur var forholdsvis spartansk, og ligaen tog snart en ny form, da den i 1951 afløses af det geografisk inddelte Landsdelsserien.
Perioden som 2. Divisjon 1963 – 1990
Efter en længere årrække som Landsdelsserien vælger det norske fodboldforbund i 1963 at omlægge turneringen og omdøbe den til 2. Divisjon. Dette navn fastholdes helt frem til 1990-sæsonen, hvilket gør 2. Divisjon til et velkendt brand for fodboldtilhængerne i næsten tre årtier. I hele den periode fungerer ligaen fortsat som springbræt til øverste række, og dens sportslige betydning øges i takt med, at professionel fodbold vinder indpas i Norden.
Navneskift fra 1991 og frem
I 1991 vender man tilbage til det oprindelige navn 1. Division. Baggrunden er et rebrandingsprojekt, som begynder året før, hvor toppens Tippeligaen for første gang benytter et sponsornavn. I årene efter har andenrangsdivisionen flere officielle navne, afhængigt af aktuel hovedsponsor:
| Periode | Officielt liganavn | Sponsornavn |
|---|---|---|
| 1948 – 1951 | 1. divisjon | Ingen kommerciel titel |
| 1951 – 1962 | Landsdelsserien | Ingen kommerciel titel |
| 1963 – 1990 | 2. divisjon | Ingen kommerciel titel |
| 1991 – 2004 | 1. divisjon | Ingen kommerciel titel |
| 2005 – 2013 | 1. divisjon | Adeccoligaen |
| 2014 | 1. divisjon | Ingen kommerciel titel |
| 2015 – 2020* | 1. divisjon | OBOS-ligaen |
*Sponsorperioden med boligkooperativet OBOS blev aftalt som en seksårig aftale med start i 2015. Senere forlængelser kan forekomme, men informationen her følger de officielle rammer frem til 2020.
Strukturelle ændringer i antal hold
Strukturen har i tidens løb gennemgået flere markante ændringer:
- 1997: To geografisk opdelte grupper à 12 hold samles til én landsdækkende række med 14 hold.
- 2001: Ligaen udvides fra 14 til 16 hold, en struktur der siden er opretholdt.
- 2009: Parallel udvidelse i Eliteserien fra 14 til 16 hold betyder, at kun ét hold i denne sæson rykker ned fra toppen, mens tre hold får oprykning fra 1. Division.
- 2017: Nedrykningsformatet ændres – fire direkte nedrykningspladser erstattes af to direkte nedrykkere samt en ekstra plads, der afgøres via play-off.
Disse tilpasninger afspejler et ønske om at skabe balance mellem det sportslige niveau, de finansielle ressourcer og geografisk spredning, så ligaen kan favne både professionelle heltidshold og mere lokalt baserede klubber.
Konkurrenceformat
Sæsonstruktur og kampantal
Kalenderen løber traditionelt fra april til november, hvilket harmonerer med det norske klima og naturens udfordringer for vinterspil udendørs. Hver af de 16 klubber spiller 30 kampe, fordelt på en dobbeltturnering, hvor alle møder hinanden både hjemme og ude. Det giver i alt 240 kampe pr. sæson.
Turneringens længde gør, at klubberne når både at møde sommerperiodens tætte kampprogram og efterårets afgørende kampe, hvor vejrforhold i visse tilfælde kan blive ekstra krævende. Den faste struktur på 16 hold har vist sig at skabe rimelig kontinuitet og forudsigelighed for både spillere, trænere og tv-planlægning.
Oprykning til Eliteserien
De to øverste placeringer i tabellen udløser direkte oprykning. Et aspekt, der ofte nævnes af eksperter, er at den direkte billet til Eliteserien ikke blot giver sportslig anerkendelse, men også adgang til større tv-indtægter og øgede sponsorindtægter. For klubbernes økonomiske planlægning er disse potentielle indtægter derfor stærkt motiverende.
Nedrykning til 2. Divisjon
Efter reformen i 2017 er det de to dårligst placerede mandskaber, som ryger direkte ned. Det tredje-sidste hold ender på 14.-pladsen, hvor en altafgørende playoff-duel mod et hold fra 2. Divisjon kan redde sæsonen. Nedrykning kan få markante konsekvenser for spillerbudget, tilskuertal og kommerciel appeal; omvendt oplever mange klubber en revitalisering i form af flere sejre og fornyet lokal opbakning i den lavere række.
Play-off-systemet
Siden 2012 har de klubber, der afslutter sæsonen på placeringerne 3-6, fået en ekstra chance for at rykke op. Play-off-formatet involverer først interne knockout-kampe mellem disse fire hold, hvorefter vinderen møder 14.-pladsen fra Eliteserien i et tofaset opgør. Dette system sikrer dramatik helt til sidste runde og giver en sportslig belønning til hold, der har præsteret stabilt hen over sæsonen – uden dog at opnå de to direkte oprykningspladser.
Sponsoraftaler og kommercielle forhold
Sponsornavne har som nævnt lagt titel til ligaen ad flere omgange. Fra 2005 til 2013 var det bemandings- og rekrutteringskoncernen Adecco, der gav 1. Division sit kaldenavn Adeccoligaen. Siden 2015 har boligkooperativet OBOS haft navnerettighederne, og aftalen blev indledt som et seksårigt partnerskab. Navnekoblingen til en stærk, landsdækkende aktør har bidraget til at løfte ligaens brandværdi samt muliggøre investeringer i markedsføring og eventafvikling.
På udstyrssiden indgik ligaen i 2020 sin første fælles aftale om en officiel kampbold. Det blev sportsbrandet Umbro, der leverer bolde til hele OBOS-ligaen gennem en toårig kontrakt. En sådan ligedækkende aftale sikrer ensartede spilleforhold og synlighed for sponsorpartnere på tværs af stadioner.
Deltagende klubber gennem tiden
Antallet af deltagere har som nævnt stabiliseret sig på 16 siden 2001. Rækken har gennem årene tiltrukket klubber med vidt forskellige profiler: traditionelle storbyklubber, mindre provinsklubber med stærk lokal forankring og enkelte reservehold, der har arbejdet sig op gennem systemet. Oversigten over præcis hvilke klubber, der deltager i de respektive sæsoner, ændrer sig år for år, men kendetegnende er, at konkurrencen er tæt, og at der ofte er stor udskiftning blandt topholdene.
I sæsonen 2023 var der endnu engang 16 klubber repræsenteret, mens der også allerede er annonceret et tilsvarende deltagerantal for 2025-udgaven af ligaen. Denne kontinuitet understreger, at systemet med 16 hold er blevet det foretrukne organisatoriske format.
Nøgletal og statistik
Statistisk overvågning af 1. Division omfatter typisk følgende parametre: sæsonens vinder- og sølvhold, hvilket hold der kvalificerer sig via play-off, ligaens topscorer samt den gennemsnitlige tilskuertilstrømning. Fra 1997, hvor ligaen første gang optræder som én samlet pulje, eksisterer detaljerede opgørelser, der år for år kan vise udviklingen i publikumsinteresse og scoringsmønstre.
Særligt siden 2000 har man registreret, hvor mange klubber der enten direkte rykker op eller ned, og tallene illustrerer tydeligt de konsekvenser, som strukturelle ændringer – eksempelvis udvidelsen af Eliteserien i 2009 – har haft på både oprykning og nedrykning. I perioden 2000-2009 blev der eksempelvis kun sendt to klubber ud af 1. Division i sæsonen 2000 for at gøre plads til udvidelsen, mens hele tre hold fra næstbedste række fik chancen i toppen.
En anden ofte fremhævet statistik er topscorertitlen, som regel svarende til 25-30 sæsonmål i de bedste år. Selvom tallene varierer, viser de, at OBOS-ligaen tilbyder angribere et miljø, hvor de både kan udvikle sig og skabe opmærksomhed hos klubber i Eliteserien.
Fremtidige ændringer og perspektiver
Selvom 1. Division har fundet en relativt stabil form siden reformerne i 2017, diskuteres der løbende justeringer. Mulige emner i den offentlige debat omfatter eksempelvis yderligere kommercielle rettigheder, tv-aftalers størrelse, og om man på sigt skulle reducere eller øge antallet af deltagende klubber for at optimere sportslig kvalitet.
Det er dog kendetegnende, at ligaen kontinuerligt balancerer mellem et efterspørgselsdrevet marked og ønsket om at bevare en bred national repræsentation. Derfor forventes fremtidige reformer at blive afbalancerede kompromisser, der sikrer økonomisk bæredygtighed for klubberne samtidig med, at sportslig fair-play og geografisk spredning bevares som kerneværdier.
Opsummering
1. Division har gennemgået en bemærkelsesværdig rejse siden etableringen i 1948: fra regionale puljer til en samlet landsdækkende liga, fra navnet 2. Divisjon til flere sponsorbetegnede aliaser, og fra vekslende deltagerantal til et fast format med 16 klubber. Ligaen udgør i dag en vital del af norsk elite- og breddesports infrastruktur, hvor klubber med forskellig økonomisk ballast mødes i direkte duel om både oprykning, overlevelse og sportslig ære.
De seneste årtiers justeringer i play-off-strukturen, nedrykningsreglerne og sponsorstrategierne vidner om en organisation, der både er traditionstro og forandringsparat. OBOS-ligaen vil derfor fortsat være en afgørende platform for norske fodboldtalenter, ambitiøse klubledelser og engagerede fans, der alle sammen definerer ligaens puls sæson efter sæson.
