
2. Division - Group 2
- Sæson: 2025
- Første kamp: 29/03-2025
- Sidste kamp: 25/10-2025
- Antal hold: 14
- Fører: Strømmen IF
- Runder i alt:
- Runder spillet:
2. Division - Group 2 Stillinger
Her kan du se stillingerne for 2. Division - Group 2 i år.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
13 | 10 | 1 | 2 | 32 | 13 | 19 | 31 |
|
2 |
![]() |
13 | 8 | 3 | 2 | 24 | 15 | 9 | 27 |
|
3 |
![]() |
13 | 8 | 2 | 3 | 29 | 25 | 4 | 26 |
|
4 |
![]() |
13 | 7 | 3 | 3 | 31 | 22 | 9 | 24 |
|
5 |
![]() |
13 | 7 | 2 | 4 | 24 | 17 | 7 | 23 |
|
6 |
![]() |
13 | 7 | 1 | 5 | 25 | 22 | 3 | 22 |
|
7 |
![]() |
13 | 6 | 2 | 5 | 22 | 19 | 3 | 20 |
|
8 |
![]() |
13 | 5 | 4 | 4 | 22 | 15 | 7 | 19 |
|
9 |
![]() |
13 | 6 | 1 | 6 | 18 | 17 | 1 | 19 |
|
10 |
![]() |
13 | 4 | 1 | 8 | 18 | 25 | -7 | 13 |
|
11 |
![]() |
13 | 3 | 2 | 8 | 12 | 21 | -9 | 11 |
|
12 |
![]() |
13 | 3 | 0 | 10 | 13 | 30 | -17 | 9 |
|
13 |
![]() |
13 | 2 | 3 | 8 | 15 | 34 | -19 | 9 |
|
14 |
![]() |
13 | 2 | 1 | 10 | 20 | 30 | -10 | 7 |
|
2. Division - Group 2 Kampe
Her kan du se kampprogrammet for 2. Division - Group 2 i år.
Kommende 2. Division - Group 2 Kampe
Runde 14














Runde 15














Runde 16














Runde 17














Runde 18














Runde 19














Runde 20














Runde 21














Runde 22














Runde 23














Runde 24














Runde 25














Runde 26














Færdigspillede 2. Division - Group 2 kampe
Runde 13














Runde 12














Runde 11














Runde 10














Runde 9














Runde 8














Runde 7














Runde 6














Runde 5














Runde 4














Runde 3














Runde 2














Runde 1














2. Division - Group 2 Historie
2. Division Gruppe 2 – oftest blot omtalt som 2. divisjon eller, af kommercielle årsager, PostNord-ligaen – er den ene af to parallelle afdelinger på det tredje trin i det norske ligasystem for herrer. Turneringen er placeret umiddelbart under OBOS-ligaen (1. divisjon) og over Norsk Tipping-ligaen (3. divisjon) og fungerer derfor som et nøgleled mellem den professionelle og den mere semiprofessionelle del af norsk klubfodbold.
Hvor sæsonvinderne fra begge grupper opnår direkte oprykning til 1. divisjon, kæmper de næstbedste mandskaber om en ekstra oprykningsplads via playoff-kampe, mens bundholdene rykker ned. Strukturen er resultatet af en række reformer, som siden begyndelsen af 1990’erne gradvist har reduceret antallet af grupper og skærpet kravene både opadtil og nedadtil i hierarkiet.
Samtidig er 2. divisjon det højest tilladte niveau for andethold fra Eliteserien-klubber, og ligaen har derfor en særlig rolle som udviklingsplatform for talenter, der er tæt på førsteholdsfodbold. De følgende afsnit gennemgår historien, konkurrencemodellen, playoff-systemet, reserveholdenes deltagelse og de vigtigste ændringer i sponsornavne samt andre centrale nøgler til at forstå ligaens betydning i norsk fodbold.
Overblik over ligaens placering i ligasystemet
Den norske ligapyramide består i dag af Eliteserien (1. niveau), OBOS-ligaen (1. divisjon, 2. niveau), 2. divisjon på tredje trin og 3. divisjon som fjerdeniveau. 2. divisjon er dermed den sidste landsdækkende række, hvor både fuldtidsprofessionelle og semiprofessionelle klubber mødes på tværs af landet. Én af de væsentligste forskelle på 2. divisjon og de tre øvrige hovedrækker er, at netop dette niveau tillader reservehold fra Eliteserien, hvilket ikke er muligt i OBOS-ligaen.
Efter sæsonafslutningen rykker de to gruppevindere uden omsvøb op i OBOS-ligaen. Nummer to i hver gruppe spiller først en intern semifinale over to kampe; vinderen møder herefter det 14. placerede hold fra OBOS-ligaen i en afgørende playoff-finale. Nederst i tabellen degraderes de tre svagest placerede klubber fra hver gruppe direkte til 3. divisjon, hvilket sikrer en konstant udskiftning blandt de 28 deltagende hold.
Historisk udvikling
1963-1990: Da 2. divisjon var næstbedste række
Før 1991 fungerede 2. divisjon som anden etage i den norske ligapyramide. Betegnelsen “tredje niveau” fandtes dengang ikke; det daværende 3. divisjon svarede derfor til det nuværende 2. divisjon i hierarkiet. Denne historiske position forklarer, hvorfor navnet 2. divisjon overlevede, da den øverste række blev omdøbt i 1991 – og hvorfor man i dag finder en vis terminologisk nostalgi i norske fodboldkredse.
1991-1995: Seks grupper à tolv klubber
Efter omstruktureringen i 1991 blev 2. divisjon placeret som tredjebedste niveau. Ligaen bestod af seks geografisk inddelte grupper, hver med tolv deltagere – altså i alt 72 hold. Alle gruppesejre gav direkte oprykning til 1. divisjon. Hver klub spillede 22 kampe, og de tre nederst placerede hold i hver pulje måtte en tur ned.
1996-2000: Otte grupper og kvalifikationsrunder
I 1996 fulgte en ny reform. Antallet af hold i hver gruppe forblev det samme, mens gruppeantallet steg fra seks til otte. Dermed deltog 96 hold. De otte gruppevindere røg ikke længere direkte op, men blev i stedet sat sammen i en eindrunde, hvor fire oprykningspladser var på højkant. Nedrykningen var fortsat brutal: De tre nederste klubber i hver gruppe røg ud.
2001-2016: Fire grupper á fjorten hold
Kritik af den langvarige oprykningsproces førte til endnu en strukturændring fra 2001. Systemet blev strammet til fire grupper, hver med fjorten hold (i alt 56 klubber). Fordelen var åbenlys: Gruppevinderne rykkede igen direkte op, mens de tre nederste i hver pulje fortsat forsvandt ned i 3. divisjon.
2017–nutid: To grupper og et moderniseret playoff-system
Seneste, og mest omfattende, reform kom i 2016, da Norges Fotballforbund ønskede at løse flaskehalsen mellem OBOS-ligaen og 2. divisjon. Siden sæsonen 2017 har 2. divisjon bestået af blot to grupper. Dermed blev antallet af direkte nedrykkede fra OBOS-ligaen reduceret fra fire til to hold, mens 2. divisjon fik 28 hold fordelt på to grupper af fjorten.
Reformen indførte samtidig et todelt playoff-system for de tophold, der ender som nummer to i deres respektive gruppe. Først spiller de mod hinanden over to kampe. Vinderen møder herefter tredjesidste hold i OBOS-ligaen – en kamp, der afgør, om 2. divisionsklubben rykker op, eller OBOS-liga-holdet overlever.
Konkurrenceformat og regler
Sæsonens opbygning
Alle hold i hver gruppe møder hinanden ude og hjemme, hvilket giver 26 kampe pr. sæson. Sejr belønnes fortsat med tre point, uafgjort med ét, mens nederlag giver nul point. Målscore og indbyrdes opgør – alt afhængig af forbundets tekniske reglement – afgør placering ved lighed i point.
Oprykning til 1. divisjon
Når sidste fløjt lyder i den ordinære sæson, opnår begge gruppevindere automatisk adgang til OBOS-ligaen. Der er således ingen efterfølgende kvalifikation for dem. Modellen sikrer incitament til at vinde sin pulje, mens de næstbedste stadig har en chance gennem playoff.
Nedrykning til 3. divisjon
Nedrykning sker uden playoff-kampe. Klubben, der slutter som nummer tolv, tretten eller fjorten i sin pulje, må finde sig i livet som 3. divisjonsklub den følgende sæson. Derfra rykker fire gruppevindere fra 3. divisjon op og erstatter de nedrykkede.
Playoff-systemet
Andenpladsen i hver gruppe er altså ikke længere et sikkert farvel til 2. divisjon. Først venter en intern semifinale over to kampe efter ude-/hjemme-princippet. Skulle der være point- og målighed, afgøres det på de sædvanlige kriterier: samlet målscore, udebanemål og eventuelt straffespark. Vinderen møder OBOS-ligaens nummer fjorten. Dermed får et 2. divisiionshold mulighed for at rykke op, mens OBOS-liga-klubben kan redde livet på næsthøjeste hylde.
Reserveholdenes rolle
Deltagelseskrav
2. divisjon er den højest tilladte række for reservehold fra Eliteserien. Reserveholdene kan ikke rykke op i OBOS-ligaen, uanset placering, og er desuden underlagt en særlig regel: Falder klubbens førstehold én etage ned fra OBOS-ligaen til 2. divisjon, må reserveholdet rykke yderligere ned i 3. divisjon – også selv om det i samme sæson har opnået sportsligt nok point til at blive oppe.
Debatten om reservehold
Til tider opstår diskussion om, hvorvidt reserveholdene forvrænger konkurrencen. Tilhængere hævder, at kamptræningen på højt niveau er nødvendig for talentudvikling. Kritikere peger på risikoen for resultater, der påvirkes af svingende startellevere, når førsteholdets behov dikterer, hvilke spillere der stiller op hos reservelaget.
Sponsoraftaler og ligaens navne
Fair Play ligaen (2009-2011)
Fra 2009 til 2011 bar ligaen navnet Fair Play ligaen. Titelsponsoratet lagde vægt på fair play-kampagner og ambitionen om at sætte sportslig opførsel i fokus.
Oddsen-ligaen (2012-2015)
Norsk Tipping overtog efterfølgende sponsorskapet og markedsførte 2. divisjon som Oddsen-ligaen – opkaldt efter spiludbyderens populære odds-produkt.
PostNord-ligaen (2016– )
Siden 2016 har den nordiske logistik- og postkoncern PostNord været navnesponsor, hvorfor både medier og fans i dag oftest omtaler rækken som PostNord-ligaen.
Nuværende medlemsklubber og geografisk spredning
Ligastrukturen med to landsdækkende grupper betyder, at både nordlige, vestlige, centrale, østlige og sydlige regioner er repræsenteret. I 2025-sæsonen deltager 28 klubber, fjorten i hver pulje. Selve fordelingen fastlægges sæson for sæson af Norges Fotballforbund med hensyn til rejseafstande og regional balance.
Rekorder og statistik
Holdrekorder
Historien rummer eksempler på klubber, der har rykket både op og ned flere gange i hurtig rækkefølge, ligesom en række reservehold har sat markante sejrsrækker. Konkrete tal og navne varierer fra sæson til sæson, men tendensen er, at kontinuitet, professionel organisation og stabile økonomiske forhold belønnes.
Tilskuertal
Interessen for 2. divisjon ligger typisk under OBOS-ligaen, men i visse lokalopgør – især når historisk traditionsklubber møder hinanden – kan kampene trække firecifrede tilskuertal og dermed skabe betydelige match-day-oplevelser på dette niveau.
Betydning for norsk fodbold
2. divisjon fungerer som fødekanal for OBOS-ligaen og i sidste ende Eliteserien, og ligaen fylder derfor meget i diskussionen om talentudvikling og professionsgrad i norsk herrefodbold. Muligheden for at kombinere lokal forankring med en national platform betyder, at klubberne ofte agerer bindeled mellem amatørmiljø og fuldtidsprofessionel organisation.
At niveauet ligeledes huser reservehold fra Eliteserien gør rækken til et unikt laboratorium, hvor unge spillere kan prøve kræfter med voksenfodbold under relativt stort pres. Samtidig sikrer den stadigt skarpere struktur, at kun veldrevne klubber kan holde sig flydende i det langstrakte rige, hvor rejseomkostninger og klimatiske udfordringer spiller en ikke ubetydelig rolle.
I et helhedsperspektiv er 2. Division Gruppe 2 – og dens søstergruppe – således en central institution i det norske fodboldlandskab, hvor sportslig ambition, talentudvikling, økonomisk bæredygtighed og regional stolthed mødes i en intens og ofte uforudsigelig kamp om oprykning, overlevelse og lokal hæder.