Eliteserien er den øverste række i norsk herrefodbold og danner kronen på værket i det nationale ligasystem, hvor 16 klubber hvert år kæmper om både mesterskab, europæiske kvalifikationspladser og – for de mindre heldige – overlevelse i den eksklusive kreds. Turneringen, der i dag fremstår som en fuldt professionel liga, har siden etableringen i 1937 gennemgået et væld af navneændringer, strukturelle justeringer og udvidelser, men har bibeholdt sin rolle som den mest prestigefyldte konkurrence for norske klubhold.
Her kan du se de aktuelle Eliteserien stillinger samt alle Eliteserien kampe
Derudover kan du også læse om Eliteserien historien og få masser af spændende information om Eliteserien.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går i Eliteserien sæsonen her på Norsk Fodbold.
Eliteserien Stillinger
Her på Norsk Fodbold kan du se de aktuelle Eliteserien stillinger. Vi opdaterer stillingerne løbende så du altid for de senest opdaterede stillinger og tabeller
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Eliteserien Kampe
Her på Norsk Fodbold kan du se alle Eliteserien kampe i sæsonen. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe i Eliteserien.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Eliteserien kampe og se alle resultaterne mens det sker.
Kommende Eliteserien Kampe
Kampene kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Eliteserien kampe
Kampene kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Eliteserien historie
Eliteserien er den øverste række i norsk herrefodbold og danner kronen på værket i det nationale ligasystem, hvor 16 klubber hvert år kæmper om både mesterskab, europæiske kvalifikationspladser og – for de mindre heldige – overlevelse i den eksklusive kreds. Turneringen, der i dag fremstår som en fuldt professionel liga, har siden etableringen i 1937 gennemgået et væld af navneændringer, strukturelle justeringer og udvidelser, men har bibeholdt sin rolle som den mest prestigefyldte konkurrence for norske klubhold.
Serien afvikles efter kalenderåret fra marts til november, og hvert hold spiller 30 kampe – hjemme og ude mod samtlige modstandere – hvilket giver i alt 240 opgør på en sæson. Pointsystemet belønner sejr med tre point og uafgjort med ét point, mens nederlag ikke giver point. Ved sæsonens afslutning rangeres holdene efter samlet pointantal, derefter målforskel, antal scorede mål og indbyrdes resultater, hvilket sikrer en klar og gennemsigtig afgørelse, hvis to eller flere klubber ender á point.
Med klubber som Rosenborg, Fredrikstad og Molde i spidsen for mesterskabstabellen, et publikumstal der historisk har passeret to millioner på én sæson, og et tv-marked der alene genererer omkring 400 millioner norske kroner årligt i nationale rettigheder, er Eliteserien ikke blot et symbol på sportslig konkurrence, men også et vigtigt kulturelt og økonomisk omdrejningspunkt i norsk idræt.
Historisk overblik
De tidlige år: Norgesserien (1937–1948)
Før 1937 eksisterede der ingen national fællesliga i Norge; klubberne var begrænset til regionale turneringer og den landsdækkende pokalturnering. Med etableringen af Norgesserien i sæsonen 1937-38 fik de sydlige og centrale regioner imidlertid en fælles topturnering, der var opdelt i otte distrikter. Hvert distrikt kårede en vinder, som derefter mødtes i playoff-kampe – først eventuelle distriktsfinaler, siden kvart- og semifinale samt en finale – for at finde den samlede mester. Fredrikstad FK vandt både den første og anden sæson (1937-38 og 1938-39) efter finalesejre over Lyn.
Det oprindelige format rummede omkring 75 klubber i øverste række, idet hver af de otte distrikter kunne bestå af flere underafdelinger. Denne bredde gav en vis geografisk spredning, men samtidig var Nordnorge ekskluderet, og der var hverken hold fra Sogn og Fjordane eller de tre nordligste fylker repræsenteret i Eliteserien i de første årtier.
Omstrukturering: Hovedserien (1948–1962)
Efter krigen omdannedes ligaen i 1948 til Hovedserien. Strukturen ændredes markant, idet kun 16 hold deltog, fordelt på to afdelinger à otte klubber. Afdelingsvinderne mødtes over to kampe for at afgøre titlen. Denne model bestod indtil 1960-61, hvor en større reform blev igangsat. Brann triumferede i overgangs- og maratonsæsonen 1961-62, der strakte sig over 16 hold og 15 måneder og dermed fik tilnavnet «Maratonserien».
Én national liga: 1. divisjon (1963–1989)
Fra 1963 samlede Norges Fotballforbund de bedste hold i én landsdækkende division med ti klubber. Åbningssæsonen i det nye format blev vundet af Brann. I 1972 udvidede man til 12 hold, og samtidig fik et nordnorsk hold – Mjølner fra Narvik – for første gang adgang til det fineste selskab. Nordnorge havde dog fortsat vanskeligere opstigningsbetingelser helt frem til 1979. 1970’erne blev især domineret af Viking med fire mesterskaber i træk (1972-1975), mens Lillestrøm kort efter viste styrke med back-to-back titler i 1976 og 1977.
Professionalisering og sponsorering: Tippeligaen (1990–2016)
I 1990 indgik ligaen en navnesponsor-aftale med Norsk Tipping, og Tippeligaen var en realitet. Straks samme år vandt Rosenborg, som årene efter skulle cementere sig som enestående dominator. Viking brød mønstret i 1991, men fra 1992 til 2004 snuppede Trondheim-klubben hele 13 titler i træk. Kun Vålerenga lykkedes i 2005 at stikke en kæp i hjulet på Rosenborg, før sidstnævnte generobrede titlen i 2006. Omtrent samtidig udvidede ligaen først til 14 hold i 1995 og senere til 16 hold i 2009, hvilket medførte justerede nedryknings- og kvalifikationsregler.
Nutid: Eliteserien (fra 2017)
Fra 2017 droppede man sponsornavnet og vendte tilbage til den generiske betegnelse Eliteserien. Rosenborg fortsatte dominansen med fire titler i træk fra 2015-2018, men Molde afbrød stimen i 2019. Senest har Bodø/Glimt – som det første nordnorske mesterhold nogensinde – markeret sig med triumfer i 2020, 2021, 2023 og 2024 samt en rekordhøj pointsum på 81 i sæsonen 2020.
Turneringsstruktur og regelsæt
Grundlæggende format
Eliteserien består af 16 klubber, der alle mødes hjemme og ude. Det giver 30 kampe til hvert hold og et samlet kampprogram på 240 opgør. Sæsonen løber fra det tidlige forår i marts til indgangen af november, hvilket passer til det norske klima og mindsker risikoen for hårde vinterforhold.
Pointtildelingen er siden 1988 fastsat til tre for sejr, ét for uafgjort og nul for nederlag. Skulle to eller flere hold ende på samme pointtal, afgøres placeringen først på målforskel, siden antal scorede mål og til sidst indbyrdes opgør. De to nederst placerede klubber rykkes direkte ned i 1. divisjon (OBOS-ligaen), mens nummer 14 indgår i playoff mod vinderne af 1. divisions 3.–6.-pladser.
Historiske ændringer i pointsystemet
- Frem til 1986 gav en sejr to point.
- I 1987 forsøgte man med et system, hvor uafgjorte kampe blev afgjort på straffespark; vinderen fik to point, taberen ét.
- Siden 1988 har den nuværende 3-1-0-model været gældende.
Kvalifikation til europæiske turneringer
Mesterskabsholdet og sølvvinderen går ind i Champions League-kvalifikationen, mens pokalvinderen får adgang til Europa League-kvalifikationen (fra 2021 Europa Conference League). I den nuværende struktur uddeles yderligere Conference League-pladser til ligaens tredje- og fjerdeplads. Rosenborg og Molde er de eneste norske hold, der har deltaget i Champions League-gruppespillet; førstnævnte nåede helt til kvartfinalen i 1996-97.
Udvidelser og strukturelle justeringer
Fra distriktsopdeling til national liga
Overgangen fra Norgesserien til Hovedserien i 1948 betød en stor slankning af topniveauet fra op mod 75 til blot 16 klubber og siden to otte-holdsafdelinger. I 1963 samledes Norge for første gang i én liga med én vinder. Denne overordnede centralisering banede vejen for øget kvalitet og gjorde konkurrencen mere overskuelig for publikum og presse.
Indlemmelse af Nordnorge
Nordnorske hold var udelukket fra den øverste division helt frem til 1972, og hold fra Finnmark fik først oprykningsmulighed i 1977. Argumenterne var primært de lange rejseafstande og antagelser om lavere sportsligt niveau. Narvik-klubben Mjølner blev banebryder i 1972, og siden har regionen fostret vindere som Bodø/Glimt.
Udvidelse til 14 og senere 16 hold
Med tv-indtægter og professionel fodbold voksede behovet for flere kampe. I 1995 steg antallet til 14 klubber og i 2009 til 16, hvilket øgede sæsonens længde og skabte nye muligheder for mindre klubber. Overgangssæsonen 2008 var unik: kun ét hold rykkede ned, mens tre rykkede op, og nummer 13 i Eliteserien spillede kvalifikation mod nummer fire i 1. divisjon.
Klubber og geografi
Nuværende deltagere (sæson 2025)
Eliteserien 2025 tæller 16 klubber med en tydelig regional spredning: syv fra Østlandet, seks fra Vestlandet, to fra Nordnorge og én fra Trøndelag. Denne fordeling afspejler den historiske tyngde i øst, den nyere fremgang i nord og de traditionelle stærke vestlige fodboldmiljøer.
Klassiske rivalopgør
Lokalderbyer er en central del af ligaens identitet. Opgøret mellem Lillestrøm og Vålerenga er blandt de mest traditionsrige og tiltrækker ofte store tilskuertalsrekorder, ikke mindst når runden spilles 16. maj – dagen før Norges nationaldag – hvor hele landet er i fodboldstemning.
Sponsorer og medier
Navnerettigheder og boldleverandør
Fra 1990 til 2016 bar ligaen navnet Tippeligaen som følge af hovedsponsoren Norsk Tipping. Siden 2017 har man valgt et sponsoruafhængigt navn. Select indgik i 2017 en treårig – og siden forlænget – aftale om at levere den officielle kampbold.
Tv-aftaler
Discovery Networks sikrede i 2015 rettighederne fra 2017-2022 for 2,4 milliarder kroner. TV 2 overtog i 2023 med en seksårig aftale til 4,5 milliarder kroner. Udenlandske markedsaftaler omfatter bl.a. Eleven Sports internationalt, Sport Klub på Balkan og OneFootball i Storbritannien og Irland.
Stadions og tilskuertal
Variationen i kapacitet
Siden 1963 har der været spillet Eliteserien-kampe på 56 forskellige stadions. I 2023 spændte kapaciteten fra Lerkendal Stadions 21 421 pladser til Nadderud Stadions blot 4 938. Ullevaal Stadion, tidligere national hjemmebane for flere Oslo-klubber, har været vært for flest kampe (697) men anvendes ikke længere som Eliteserien-hjemmebane efter Vålerengas indflytning på Intility Arena.
Publikumstendenser
Den samlede tilskuertop blev nået i 2009 med lidt over 2,15 millioner besøgende. Den højeste gennemsnitlige tilskueropbakning pr. kamp blev dog registreret i 2007 med 10 521. Rekorden for et enkelt opgør stammer fra 12. oktober 1985, hvor 28 569 så Rosenborg mod Lillestrøm.
Internationale meritter
Norske klubber har historisk kæmpet for at gøre sig gældende i Europa. Rosenborg har deltaget 11 gange i Champions League-gruppespillet og nåede kvartfinalen i 1996-97, hvor Juventus satte en stopper. Molde kvalificerede sig til gruppespillet én gang og spillede sig derudover i Europa League-ottendedelsfinalen 2020-21. Bodø/Glimt skabte opmærksomhed med en kvartfinale i Conference League 2021-22 og senere samme stade i Europa League 2024-25, hvor de besejrede Lazio 2-0 hjemme.
Statistikker og rekorder
Personlige rekorder
- Flest mål i én kamp: 6 mål – Odd Iversen (Rosenborg, 1968) og Jan Fuglset (Molde, 1976).
- Flest mål i én sæson: 30 mål – Odd Iversen, 1968.
- Flest mål samlet: 172 mål – Sigurd Rushfeldt (Tromsø og Rosenborg).
- Flest kampe i træk uden udskiftning: 139 – Morten Bakke, Molde (1996-2001).
- Flest seriemesterskaber individuelt: 16 – Roar Strand (Rosenborg).
- Højeste pointsum i en 30-kampers sæson: 81 – Bodø/Glimt, 2020.
- Flest sejre i træk i en sæson: 17 – Molde, 2022.
- Flest kampe uden nederlag i én sæson: 30 – Rosenborg, 2010 (og eneste ubesejrede sæson i historien).
Klubrekorder: udvalgte højdepunkter
| Rekord | Klub | Notat |
|---|---|---|
| Flest mesterskaber | Rosenborg | 26 titler, første i 1967, seneste i 2018 |
| Flest sæsoner i træk i ligaen | Lillestrøm | 45 (1975-2019) |
| Største hjemmebanestime uden nederlag | Strømsgodset | 46 kampe (2011-2014) |
| Laveste pointsum (30 kampe) | Aalesund | 11 point, 2020 |
Medaljeoversigt og guldfordeling
Mesterskabsfordeling siden 1937
| Klub | Mesterskaber | Seneste titel |
|---|---|---|
| Rosenborg | 26 | 2018 |
| Fredrikstad | 9 | 1960-61 |
| Viking | 8 | 1991 |
| Vålerenga | 5 | 2005 |
| Lillestrøm | 5 | 1989 |
| Molde | 5 | 2022 |
| Bodø/Glimt | 4 | 2024 |
| Brann | 3 | 2007 |
| Larvik Turn | 3 | 1955-56 |
| Lyn | 2 | 1968 |
| Start | 2 | 1980 |
| Strømsgodset | 2 | 2013 |
| Fram Larvik | 1 | 1949-50 |
| Freidig | 1 | 1947-48 |
| Moss | 1 | 1987 |
| Skeid | 1 | 1966 |
| Stabæk | 1 | 2008 |
I Norge symboliseres ti mesterskaber med én stjerne over klublogoen. Rosenborg var første hold til at bære en stjerne (ved ti titler i 1995) og fik i 2006 tilføjet en anden ved 20 titler. Ingen anden klub har endnu sørget for stjernetilføjelser.
Trænere og licenskrav
Eliteserien-klubbernes cheftrænere – ofte benævnt managere – har ansvaret for daglig træning, taktik og spillerrekruttering. Alle faste cheftrænere skal besidde UEFA Pro-licens, det højeste trænercertifikat i Europa, hvortil både UEFA B- og A-licens er forudsætninger.
Opsummering
Fra sine spæde rødder som et regionalt playoff-koncept til dagens fuldt professionelle, internationalt eksponerede liga har Eliteserien gennem knap ni årtier sat sit tydelige præg på norsk sportskultur. Navneændringer, sponsorater og udvidelser har været mange, men kernen – jagten på det norske mesterskab – består. Med 16 hold, et stabilt tre-point-system, solide tv-indtægter og stadigt større stadioninvesteringer er turneringen fortsat i rivende udvikling, samtidig med at traditioner som 16. maj-runden, lokalderbyerne og de karakteristiske lange nordiske sommeraftener på lægterne sikrer, at Eliteserien bevarer sin unikke nationale identitet.