Egersunds Idrettsklubb – til daglig omtalt som Egersunds IK eller blot EIK – er et traditionsrigt idrætsfællesskab fra kystbyen Egersund i Rogaland fylke. Klubben er især kendt for sit herrefodboldhold, der fra og med sæsonen 2024/25 konkurrerer i 1. divisjon, næstøverste niveau i norsk ligafodbold. Ved siden af fodbolden dyrker EIK også håndbold og atletik, men det er først og fremmest de sort-gule* (*farvekombinationen er dokumenteret for den oprindelige Egersund Fodboldklubb fra 1909, som regnes som forløberen til det nuværende EIK) fodboldtrøjer, der har gjort navnet landskendt.
Her på Norsk Fodbold kan du læse meget mere om Egersunds IK. Vi bringer dig de seneste Egersunds IK kampe, vi viser dig alle de aktuelle Egersunds IK stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Egersunds IK og klubbens historie samt en oversigt over alle Egersunds IK spillere på holdet.
Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Egersunds IK i sæsonen her på Norsk Fodbold.
Egersunds IK Stillinger
Se de aktuelle Egersunds IK stillinger herunder, for alle turneringer som Egersunds IK deltager i:
Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Egersunds IK Kampe
Her kan du se alle de kampe som Egersunds IK skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Egersunds IK.
Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Egersunds IK kampe og se alle resultaterne mens de sker.
Kommende Egersunds IK Kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Færdigspillede Egersunds IK kampe
Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Egersunds IK Spillere
Her kan du se alle spillere på Egersunds IKs hold:
Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.
Egersunds IK Historie og Info
Egersunds Idrettsklubb – til daglig omtalt som Egersunds IK eller blot EIK – er et traditionsrigt idrætsfællesskab fra kystbyen Egersund i Rogaland fylke. Klubben er især kendt for sit herrefodboldhold, der fra og med sæsonen 2024/25 konkurrerer i 1. divisjon, næstøverste niveau i norsk ligafodbold. Ved siden af fodbolden dyrker EIK også håndbold og atletik, men det er først og fremmest de sort-gule* (*farvekombinationen er dokumenteret for den oprindelige Egersund Fodboldklubb fra 1909, som regnes som forløberen til det nuværende EIK) fodboldtrøjer, der har gjort navnet landskendt.
Siden stiftelsen den 19. september 1919 har Egersunds IK haft en omskiftelig, men kontinuerlig tilstedeværelse i det organiserede norske fodboldhierarki. Klubbens historie rummer korte højdepunkter tæt på den absolutte elite, tilbagevendende ophold i anden- og tredjebedste række og lange perioder, hvor entusiasmen i lokalmiljøet har været drivkraften snarere end store resultater. En række markante pokalbrag, et tilskuerrekordbrudt lokalopgør mod Viking i 1960 og et nyligt opsigtsvækkende oprykningstogt til 1. divisjon vidner om, at EIK til stadighed formår at skabe øjeblikke, der løfter klubben ud over sin forholdsvis beskedne størrelse.
I det følgende gives en udtømmende fremstilling af alle væsentlige aspekter ved Egersunds IK. Artiklen dækker klubbens historiske udvikling trin for trin, beskriver organisationen bag både fodbold, håndbold og atletik, gennemgår trænerskikkelser, hjemmestadion, spillere, rekorder og kendte begivenheder samt sætter fokus på klubbens betydning for lokalsamfundet. Ambitionen er at levere et dybtgående og nuanceret billede af en norsk idrætsinstitution, der i over et århundrede har båret Egersunds navn ud i landet.
Historisk oversigt
De tidlige år før den formelle stiftelse
Fodbolden kom tidligt til Egersund, og de første organiserede spark til læderet daterer sig til slutningen af 1800-tallet. Byens keramiske industri tiltrak engelske arbejdere, som bragte spillet med sig. På den baggrund opstod der i april 1909 et initiativ til at etablere Egersund Fodboldklubb, som iførte sig trøjer med gule og sorte striber. Klubben deltog ikke i organiserede turneringer, men anses i dag for den direkte historiske forløber til Egersunds IK.
Stiftelsen i 1919 og relationen til Egersunds Turnforening
Efter Første Verdenskrig blomstrede idrætslivet i Egersund. Gymnastikforeningen Egersunds Turnforening (Egersunds TF) iværksatte i april 1919 en fodboldafdeling. Initiativet var så livskraftigt, at spillerne allerede i september samme år brød ud og dannede en selvstændig klub under navnet Egersunds Idrettsklubb. Dermed var fundamentet lagt til mere end 100 års kontinuerlig fodboldhistorie i byen.
Mellemkrigsårene – lokal liga og første cup-oplevelser
I 1920’erne og 30’erne deltog EIK primært i lokale Rogalands-turneringer. Det første dokumenterede møde i den nationale pokalturnering kom i 1925, hvor Viking blev for stor en mundfuld i første runde. I ligaen noterede klubben sin første markante placering i sæsonerne 1932 og 1933 med to tredjepladser i den regionale kretsserie.
Gennembruddet i Norgesserien og krigens afbrydelse
I 1939 lykkedes det Egersunds IK at kvalificere sig til den nyetablerede landsdækkende Norgesserien. Klubben lagde godt fra land og lå på en lovende tredjeplads, da invasionen af Norge den 9. april 1940 satte en brat stopper for turneringen. Den arbejdssejr, det var at nå højeste niveau, måtte derfor vente på en fortsættelse, som krigen i praksis umuliggjorde.
Efterkrigstiden og ligareorganiseringen
Genoptagelsen af turneringsfodbold efter 2. verdenskrig skete i form af en kvalifikationssæson 1946/47. EIK endte herefter som udgangspunkt i landets næstbedste række, men faldt snart et niveau længere ned. I de følgende årtier skulle klubben blive mere eller mindre fast inventar i tredje lag af norsk fodbold – dog brudt af få, korterevarende ophold i 2. divisjon.
1950’erne og 1960’erne – glimt af store resultater
Et nyt højdepunkt kom i 1957, da EIK igen rykkede op i anden division. I pokalturneringen oplevede klubben sin til dato største tilskueropbakning, da 4.269 tilskuere samledes i Stavanger til omkampen mod naboen Viking i 1960. Samme pokalsæson bød på et run til tredje runde i 1961, hvor Skeid blev endestationen – en bedrift der skulle stå urørt helt frem til 2012.
Årene i 3. divisjon 1964-2004
I perioden 1964-2004 satte Egersunds IK en form for rekord i standhaftighed: fire sammenhængende årtier i 3. divisjon. Enkelte oprykninger til 2. divisjon var dog indskudt, men hver gang vendte holdet hurtigt tilbage til tredje niveau. På trods af de lange ophold i mellemselskabet lykkedes det klubben løbende at pleje lokale talenter, der siden skulle nå norsk topfodbolde.
Vejen tilbage til 2. divisjon 2004-2011
I 2004 blev der taget hul på en ny ambition om at bryde med 3. divisions skyggeeksistens. Den første oprykning blev desværre straks fulgt af nedrykning. I jagten på en mere varig placering højt i pyramiden ansatte bestyrelsen i 2006 den nordirske profil Jimmy Quinn som cheftræner, men engagementet varede kun få måneder. Kortvarige efterfølgere som Bengt Førland og Peder Pedersen kunne heller ikke skabe den nødvendige stabilitet.
Etablering i 2. divisjon – Mathiesen-æraen
Et vendepunkt kom i slutningen af 2008, da Jone Bu Mathiesen tog roret – flankeret af den sportslige leder Kenneth Andersen. De to valgte at satse benhårdt på unge lokale spillere, og projektet bar frugt i 2011: EIK rykkede op i 2. divisjon og formåede for første gang siden 1984 at sikre sig overlevelse på tredje højest niveau i den efterfølgende sæson med en tiendeplads.
Trænerskift og sportslig udvikling 2013-2023
Succesen betød, at dygtige trænere kom til – og hurtigt videre. Bengt Sæternes førte holdet til andenpladsen i 2014, før han drog til Sandnes Ulf. Magnus Powell gentog bedriften i 2015 og rykkede derpå til Levanger FK. Siden fulgte skotten Maurice Ross og islændingen Ólafur Bjarnason. Under dem fik EIK cementeret sin position i toppen af 2. divisjon, om end oprykningen til 1. divisjon fortsat lod vente på sig.
I 2018 fik assistenttræner Ojan Bijan chancen som hovedansvarlig. Da han sagde farvel ved udgangen af 2022, overtog Kjell André Thu. Det blev en umiddelbar succes: I 2023 kunne Egersunds IK kalde sig divisionsmestre og rykkede for første gang nogensinde op i 1. divisjon. Debutsæsonen endte med en fjerdeplads og deltagelse i kvalifikationsspillet til Eliteserien – det nærmeste EIK hidtil har været topniveauet.
Klubbens identitet
Farver og dragter
Det er veldokumenteret, at byens allerførste organiserede fodboldhold fra 1909 bar gul-sorte striber. Disse farver er fortsat stærkt forbundet med Egersund-fodbolden, men klubben har igennem historien også anvendt andre variationer. Detaljerede skift mellem specifikke trøjedesigns fremgår ikke af tilgængelig dokumentation.
Tilnavn og forkortelser
I daglig tale bruger man ofte blot forkortelsen EIK. I norsk fodboldpresse refereres der også undertiden til klubben som Egersund, hvilket dog kan forveksles med bynavnet. Klubben fremhæver til gengæld sjældent kælenavne, da den institutionelle identitet hviler mere på lokalsamfundstilhørsforhold end på marketingorienterede brandnavne.
Organisatorisk struktur
Fodboldafdelingen
Fodboldsektionen er hjertet i Egersunds IK’s virke. Organisationen omfatter seniorholdet i 1. divisjon, en række aldersbestemte mandskaber samt – i kraft af tradition og geografi – et tæt samarbejde med topklubben Viking Stavanger omkring talentudvikling. Samarbejdet har flere gange bragt unge Egersund-spillere videre til Tippeligaen.
Håndbold- og atletikafdeling
Selv om fodbolden fylder mest i offentligheden, driver EIK også en aktiv håndboldafdeling samt en anerkendt atletikafdeling. Atletikerne har gennem årene fungeret som arrangør af nationale mesterskaber, hvilket understreger bredden i klubbens idrætslige engagement.
Talentudvikling og samarbejde med Viking
Listen over spillere, der er gået fra Egersund til Viking og videre i toppen, er lang. Flere profiler, der senere har repræsenteret Norge, begyndte deres karriere i EIK. Det gælder blandt andre Valon Berisha og Veton Berisha. Overgangen af Zlatko Tripić til Molde i 2011 skabte dog midlertidig irritation hos Viking, som overvejede at ophæve samarbejdet.
Stadion: B&G Parken
Kapacitet og faciliteter
Egersunds IK spiller sine hjemmekampe i B&G Parken. Anlægget rummer plads til 1.200 tilskuere og er klubejet, hvilket giver frihed til at prioritere lokale behov. Kapaciteten er blandt de mindste på niveauet, men stemningen beskrives ofte som intim og energisk.
Kunstgræsset
Banen er udlagt med moderne kunstgræs. Det giver fleksibilitet i et klima, hvor regn og kulde ofte er udfordrende. Samtidig gør kunstgræsbelægningen det muligt at afvikle kampe for breddefodbold og ungdomshold året rundt, hvilket styrker klubbens økonomi og bidrager til et aktivt anlæg.
Historiske tilskuertal
Selv om B&G Parken er kompakt, rummer Egersunds fodboldhistorie publikumsrekorder på andre arenaer. Højdepunktet indtraf i Stavanger 1960, da 4.269 tilskuere fulgte omkampen mod Viking. Dette er det største registrerede fremmøde til en EIK-kamp, hjemlig såvel som på udebane.
Sportslige resultater og meritter
Ligadeltagelse gennem historien
| Periode | Niveau | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 1939-40 | Norgesserien (øverste) | Sæson afbrudt pga. krigen |
| 1947-1956 | 2. niveau | Placeringer varierende |
| 1957-1963 | 2. niveau | Bedste stablerede periode før 1970 |
| 1964-2003 | 3. niveau | Kun kortvarige afstikkere op |
| 2004 | 2. niveau | Oprykning efter lang tørke |
| 2005-2010 | 3. niveau | Konsolidering, men oprykningsjagt |
| 2011-2023 | 2. niveau | Stadig stærkere fundament |
| Fra 2024 | 1. divisjon | Debut på næstbedste niveau |
(Tabellen opsummerer de overordnede liganiveauer; specifikke placeringer varierer fra sæson til sæson og er ikke fuldstændigt dokumenterede i offentlig tilgængelig form.)
Pokaleventyr
- Første pokalkamp 1925: 0-3 mod Viking (1. runde)
- Historisk run 1961: nåede 3. runde efter sejre over Flekkefjord IF og Start
- Gentagelse 2012: igen i 3. runde efter dramatisk straffesparkssejr mod Vidar (11-10)
Placeringer i nyere tid
Efter oprykningen i 2023 sikrede Egersunds IK sig en bemærkelsesværdig fjerdeplads i 1. divisjon og kvalificerede sig til oprykningsspil til Eliteserien. Yderligere detaljer fra den igangværende tidshorisont er endnu ikke fuldt opgjort.
Ledelse og trænere
Nøgletrænere gennem tiden
| Periode | Træner | Væsentligste resultater |
|---|---|---|
| 2006 | Jimmy Quinn | Indledte fornyet satsning, kort ansættelse |
| 2008-2012 | Jone Bu Mathiesen | Oprykning til 2. divisjon 2011 |
| 2013-2014 | Bengt Sæternes | Andenplads i 2. divisjon 2014 |
| 2015 | Magnus Powell | Andenplads i 2. divisjon 2015 |
| 2016 | Maurice Ross | Fortsat stabil top-3 placering |
| 2017-2018 | Ólafur Bjarnason | Styrkelse af defensiv organisation |
| 2018-2022 | Ojan Bijan | Fem sammenhængende stabile sæsoner |
| 2023- | Kjell André Thu | Divisionstitel og oprykning til 1. divisjon |
Nuværende ledelse
Den nuværende sportslige ledelse ledes af cheftræner Kjell André Thu. De nøjagtige navne på assistenter, sportschef og øvrige stab fremgår ikke af offentligt tilgængelig dokumentation.
Spillere
Nuværende trup
Holdlisten opdateres jævnligt, og pr. 29. april 2025 foreligger der en officiel oversigt på klubben og forbundets hjemmesider. Da truppen kan ændre sig fra dag til dag, gengives navne ikke her.
Bemærkelsesværdige tidligere spillere
| Spiller | Født | Karrierens højdepunkt |
|---|---|---|
| Kjell Iversen | 1960 | Første EIK-spiller på Norges A-landshold (debut 1982 mod Kuwait) |
| Bengt Sæternes | 1975 | Norsk A-landsholdsspiller, senere EIK-træner |
| Jørgen Tengesdal | 1981 | Tippeliga-kampe efter opvækst i EIK |
| Kai Ove Stokkeland | 1978 | Tippeliga-meritter |
| Johan Lædre Bjørdal | 1986 | Landskampe på ungdomsniveau, flere Eliteserie-klubber |
| Valon Berisha | 1993 | Norsk og senere kosovansk landsholdsspiller |
| Veton Berisha | 1994 | Norsk A-landsholdsspiller |
| Zlatko Tripić | 1992 | Transfer til Molde 2011, flere Eliteserie-klubber siden |
| Stian Koldal | 1994 | Eliteserien-debut efter udvikling i Egersund |
Klubbens rolle i lokalsamfundet
Ungdomsarbejde og rekruttering
Egersunds IK’s børne- og ungdomsafdeling udgør et centralt samlingspunkt for byen. Kombinationen af kunstgræsbaner, frivilligtrænere og tradition for at slippe lokale spillere løs på højeste mulige niveau har givet stor fødekæde til både egne seniorhold og naboklubben Viking.
Relationer til øvrige klubber
Forholdet til Viking har både rummet samarbejde og konflikt. På den ene side har EIK nydt gavn af faglig sparring og talentovergang; på den anden side gav Tripić-sagen i 2011 anledning til mislyd. Overordnet har kontakten dog været medvirkende til, at talenter kan blive i regionen, frem for at søge til Oslo-området.
Atletikarrangementer
Nationale mesterskaber under EIK-regi
- 1990: Vært for det norske mesterskab i halvmaraton
- 1996: Vært for NM i stafetløb
- 2009: Vært for NM i cross country (kort bane)
Disse mesterskaber har placeret Egersund på det norske atletikkort og vidner om, at EIK’s organisatoriske evner rækker ud over fodboldens græs (eller kunstgræs).
Afsluttende perspektiv
Egersunds IK har i kraft af sin lange historie, sin rolle som talentrugekasse og sin seneste opstigen til 1. divisjon markeret sig som langt mere end et lokalt idrætsforetagende. Klubben repræsenterer en identitet for Egersund og en vej til eliteidræt for unge i hele Dalane-regionen. Trods et stadion med blot 1.200 pladser og et historisk set begrænset økonomisk råderum fastholder EIK en ambition om at konkurrere med langt større foreninger – og gør det med hjemmedyrkede kræfter, der spejler byens egen historie som industriby med stærk arbejderkultur.
Fremtiden vil afsløre, om den seneste succes i 1. divisjon kan føre til en historisk debut i den norske Eliteserie. Uanset udfaldet synes Egersunds IK at bevæge sig ind i sit andet århundrede med samme blanding af lokal forankring og sportslig fremdrift, der har kendetegnet klubben siden de første engelske porcelænsarbejdere i sin tid lod bolden trille på byens marker.