Krydsord løsning til Musikinstrument

Hvem har ikke siddet i toget gennem de norske fjorde, nydt udsigten til spejlblanke fjelde - og samtidig kæmpet med et genstridigt krydsord? Ofte er det feltet markeret “musikinstrument”, der sætter en stopper for den sidste linje kaffe­varm hygge. Ét forkert bogstav, og hele nettet af vandrette og lodrette felter falder fra hinanden.

I denne guide får du et lyn-overblik over de mest brugte instrument-løsninger - fra de ultrakorte trebogstavs-svar til de mere eksotiske ord på otte bogstaver og derover. Vi krydrer selvfølgelig med taktiske tips, klassiske faldgruber og små nordiske finurligheder, så du kan udfylde rutens rest af ruder, før toget ruller ind på næste station.

Grib blyanten - eller mobilen - og læs videre for at gøre din næste krydsordspause lige så melodisk som udsigten udenfor vinduet.

3 bogstaver: lynsvar på "musikinstrument"

Tre bogstaver er guld værd, når krydsordet strammer til, og der kun er plads til et kort svar på “musikinstrument”. Det er her de klassiske lynsvar kommer i spil: ord, der er lette at stave, nemme at tjekke i krydsende felter, og som ofte dukker op i både danske og norske krydsord.

Her er de mest brugte 3-bogstavsløsninger, du bør have i baghovedet:

• BAS - kan dække både instrumentet og stemmelejet (overført betydning).
• OBO - kortform af obo, hyppig i krydsord.
• LUT - det historiske strengeinstrument, men kan også bruges metaforisk om “gammeldags lyd”.
• LUR - det nordiske horn fra bronzealderen; norsk bonus: stavningen er identisk på begge sprog.
• OUD - arabisk forløber til lut; ”u” og ”d” er sjældne krydsbogstaver, så ordet giver ofte vigtige hints.

Står du med blot én eller to kendte bogstaver, så sammenlign dem med listen ovenfor. Passer tredje position f.eks. på “_ U _”, er lut eller lur oplagte kandidater. Matcher mønstret “_ O _”, kan obo være svaret - med mindre ledetråden antyder dybde, hvor bas giver bedre mening.

Husk også de små fælder: I digitale krydsord kan æ/ø/å blive til ae/oe/aa (fx lur er uændret, men bas kan forveksles med “bås”). Og så er der de drillende temakryds, hvor “instrument” kan sigte til stemmen eller øre; er der kun tre felter, og passer ingen af ovenstående, så tænk i den slags kreative baner før du giver op.

4 bogstaver: korte, klassiske bud

Fire bogstaver er den perfekte mellemvej i et krydsord: korte nok til at udfylde små lommer, men tilpas varierede til at skabe solide krydsende bogstaver. Når ledetråden blot siger «musikinstrument», er de kompakte navne ofte første skud i bøssen, fordi de kan passes ind, selv når kun én eller to felter er kendt.

På blæsersiden har vi tuba og horn, to klassikere som krydsordsløsere næsten instinktivt tester. De deler konsonant-vokal-konsonant-struktur, hvilket giver høj sandsynlighed for, at mindst ét bogstav allerede ligger på plads. Bemærk, at horn også kan dukke op i overført betydning - fx som «bilens lydgiver» - så det er et ord, der ofte optræder i flere kategorier af kryds.

• Tuba - dyb messingbas, men kan også hentyde til slang for mave («ølmaven»).
• Horn - generisk betegnelse for messingblæser; bruges også om dyregevir og bilhorn.

Strengefamilien leverer hele fire gode bud: lyre, gige, kora og koto. De dækker alt fra antikken til afrikansk og japansk folkemusik, og deres forskellige vokal­kombinationer gør dem lette at prøve af, når «_Y_E» eller «_O_O» dukker op i diagrammet.

• Lyre - harpetyper fra oldtidens Grækenland; i krydsord ses også som «digterens muses symbol».
• Gige - gammel nordisk violinvariant; stavemæssigt guf, fordi g-g-e sjældent kolliderer.
• Kora - 21-strenget vestafrikansk harp-luthybrid; vokalrig og derfor fleksibel.
• Koto - japansk zither; to gange o giver gode krydsningsmuligheder.

Krydsordskonstruktører elsker fire-bogstavs­instrumenter af tre grunde:

• De kan klemmes ind som lim mellem længere svar og derved holde diagrammet sammen.
• De rummer mange vokaler, hvilket skaber flere krydsningsmuligheder end konsonanttunge ord.
• De fleste har entydig stavning - sjældent tvivl om «tuba» skrives tuba.

Husk dog faldgruberne: gige kan forveksles med verbum­formen «at gige» (at drive gæk), mens horn i moderne dansk også dækker en madpakke­snegl fra bageren. Tjek derfor altid krydsende bogstaver, og vær åben for, at den efterlyste «musikinstrument» kan være alt fra en middelalder­lyre til en bagende hornform, når krydsordskonstruktøren driller.

5 bogstaver: når feltet kræver fem

Fem bogstaver er krydsordsetterens yndlingslængde: Den er kort nok til at virke overkommelig, men lang nok til at hægte mange krydsende ord fast. Derfor popper “musikinstrument (5)” konstant op i både familieblads- og weekendkryds.

Start med de syv absolut mest brugte løsninger - de dukker op i over 80 % af danske opgaver:

• harpe
• cello
• orgel
• banjo
• fagot
• piano
• viola

Musikinstrument kan dog optræde i mere billedlig form. Krydsordskonstruktører elsker ordspil som vokal (stemmen som “instrument”) eller radar (teknisk instrument, men ikke musikalsk). Hold derfor øje med ledetråde som “måske menneskeligt” eller “i overført forstand”.

Når du sidder fast, så tjek bøjnings­former (orgel → orgelt), alternative stavemåder (fagot/fagott) og de klassiske æ/ø/å-omskrivninger (cello → chello i gamle kryds). Sæt krydsende bogstaver ind i skemaet ovenfor - så indsnævrer du hurtigt feltet fra de syv standardbud til ét sikkert svar.

6–7 bogstaver: de hyppigste i midterlængde

Langt de fleste danske krydsord har et sødt punkt på seks-syv felter, og her dukker de klassiske musikinstrumenter oftest op. Typiske sekser-ord er guitar, klaver, fløjte, violin, flygel og tromme, mens syver-favoritterne tæller bratsch, ukulele, saxofon, trompet, cembalo og xylofon. De er populære, fordi de kombinerer relativt enkel stavning med karakteristiske bogstavmønstre, som passer godt ind i krydsordets gitter.

*Cembalo regnes oftest som tangentinstrument, men i krydsord kan det lige så gerne placeres under slagtøj pga. strengene, der anslås.

Når du leder efter den korrekte løsning, så kig på unikke bogstavkombinationer (XY i xylofon, SCH i bratsch), og vær ikke bange for at tænke i overførte betydninger. Ordet stemme (6 bogstaver) kan fx dække både selve handlingen at stemme et instrument og menneskets “indbyggede” instrument - stemmebåndet. Omvendt kan en syv-bogstavsløsning som matador ligne et instrument, men dækker snarere tyrefægter, tv-serie eller brætspil. Brug derfor altid krydsende bogstaver til at sikre, at dit valg rent faktisk spiller den rette melodi i puslespillet.

8+ bogstaver: længere og mere specielle instrumenter

Blæserfamilien vokser i længden: Når du ser hele otte felter åbne, er klarinet (8) og harmonika (9) to af de første, mange krydsordsløsere prøver. Begge giver konsonant-rige mønstre, der hurtigt låser de omkringliggende ord. Husk, at harmonika nogle gange skjuler sig som “trekkspill” i norske kryds eller som “accordion” i engelske.

Dybe strenge og østeuropæisk krydderi: Kontrabas (9) er yndet i danske felter med tema om jazz, mens den russiske balalajka (9) - eller den alternative stavning balalaika (9) - ofte dukker op i kultur- eller folkemusikrelaterede opgaver. Vær derfor opmærksom på, om opgavens vandrette/lodrette felter indikerer J eller I som tredje sidste bogstav.

Fra Andesbjergene til Australien: Den luftige panfløjte (9) og den dybe, drønende didgeridoo (10) er farverige valg, der bryder med de mere gængse vestlige instrumenter. Får du ledetråden “mundinstrument fra Sydamerika” eller “aboriginsk blæserrør”, er du tæt på jackpot. Til kortere ledetråde som “mundharpe” (9) skal du overveje, om konstruktøren i stedet sigter til det historiske synonym jodenharpe.

Klinger af metal og middelalder: Glockenspiel (11) ser voldsomt ud på papiret, men det har en regelmæssig vokal-konsonant-rytme, der gør det nemt at krydse. Det mere arkaiske skalmeje (8) - en forløber for oboen - findes ofte i temaomgange om middelalder eller folkemusik. Et hurtigt overblik over stavemulighederne:

Figurative faldgruber og hurtige tjek: “Musikinstrument” kan i krydsord også pege metaforisk på en stemme eller et klaviatur (som i “det menneskelige klaviatur” om vokalregistret). Derfor: 1) Kryds dine bogstaver før du låser dig fast på de lange navne, 2) test både æ/ø/å og ae/oe/aa i digitale kryds, og 3) kig efter tematiske hints - et spørgsmålstegn i ledetråden signalerer ofte et ordspil frem for et konkret instrument.

Sådan finder du det rigtige svar (tips og faldgruber)

Brug de krydsende bogstaver først. Det lyder banalt, men i praksis er det din hurtigste genvej: Udfyld alle de vandrette/ lodrette ord, du allerede kender, og notér derefter de bogstaver, der rammer instrument-feltet. Ét eller to sikre bogstaver kan straks skære listen af mulige instrumenter ned fra hundrede til håndfulde. Har du f.eks. “_ A _” til et trebogstavsord, bliver bas oplagt, mens “_ U _” straks peger på obo eller lut.

Tænk i instrumentfamilier: Strenge, blæs, slag og tangenter er krydsordskonstruktørens favorit­kategorier. Kan ledetråden antyde en familie (fx “strenge­instrument” eller “blæser”), så filtrer listen sådan:

Pas på den overførte betydning. I danske krydsord kan “musikinstrument” være alt fra stemme (dine egne stemmebånd) til ordspil som bane (en tromme­stik) eller endda kulturelle referencer: Matador kan både være tv-serie, brætspil - og et drillende svar på “dirigentens redskab” (en stok til at “hegne” rytmen). Se derfor altid på hele ledetråden og vær åben for metaforer.

Glem ikke de arkaiske og folkelige navne. Krydsord elsker kortere, ældre betegnelser: gige (middelalderlig violin), lur (bronzealder­horn) og rebec/rebek (tidlig stryger). Disse forekommer oftere end man tror, netop fordi deres længde passer perfekt ind i svært udfyldelige felter.

Tjek stavemåder, bøjningsformer og specialtegn. “Orgel” kan stå som orgel eller orglet; balalajka ses også som balalaika. I digitale kryds kan æ/ø/å være skrevet som ae/oe/aa (bratsch → bratsj). Får du derfor “BRATS_” med seks felter, så prøv både bratsch og bratsj alt efter, hvad de krydsende ord tillader. Små bogstav­skift som disse er ofte nøglen, når alt andet virker korrekt.