Krydsord ordliste for Norsk Sø

Af Norskfodbold.dk i Oplev Norge den 30. september 2025

Har du nogensinde siddet med blyanten i hånden, stirret på feltet og tænkt: ”Hvad pokker mener de med ‘norsk sø’?” Du er ikke alene. Krydsordsskabere elsker at kaste norske vandhuller - og havområder - ned i deres puslespil, og lige så hurtigt som de dukker op, kan de drive enhver ordentusiast til vanvid.

Men fortvivl ej! I denne artikel tager Norsk Fodbold dig med fra krydsordets krusninger til de dybeste, norske vande. Vi gennemgår alt fra de ultrakorte tre-bogstavsløsninger til de tunge 12-bogstavers sønavne, der får blyanten til at knække. Undervejs lærer du, hvordan specialtegn som Æ, Ø og Å kan være både fjende og ven, hvorfor sjö somme tider bliver til sjo, og hvordan du lynhurtigt kan afkode, om ledetråden i virkeligheden peger mod en fjord, et hav - eller blot kompasretningen SØ.

Så snør støvlerne, grib ordbogen - og lad os dykke ned i Norges forunderlige sø-univers. Svaret på dit næste krydsord venter lige om hjørnet!

Hvad dækker ledetråden “norsk sø” over?

Står du med ledetråden “norsk sø”, er det første, du skal gøre, at slippe tanken om den klassiske danske sø. I norsk krydsord-logik kan ordet sø nemlig både dække over havet (sjø), en ferskvandssø (innsjø), et lille vandhul (tjern) - eller helt bestemte egennavne som Mjøsa og Femunden. Derfor er ledetråden mere en paraplybetegnelse end et præcist pejlemærke.

Når du skal indsnævre svaret, hjælper det at skelne mellem tre overordnede typer løsninger:

Generiske norske ord for vand: sjø, vann, vatn, tjern - ofte dem redaktionen vælger, hvis længden er kort.
Konkrete innsjø-navne: Norges største og mest krydsordsvenlige som Mjøsa, Femunden, Øyeren, Selbusjøen m.fl.
Havområder eller alternative tolkninger: Nordsjøen, Norskehavet - eller sågar kompasforkortelsen SØ (sørøst) i kryptiske kryds.

Med andre ord kan “norsk sø” både være et almindeligt substantiv, et stedsnavn eller en forkortelse. Brug derfor krydsende bogstaver til at afgøre længden, hold øje med, om Æ/Ø/Å skal elimineres (f.eks. SJØ → SJO), og vær forberedt på, at redaktøren kan tænke i såvel hav som indsø, når ledetråden formuleres så bredt.

Mulige svar – 3 bogstaver

Tre bogstaver er den klassiske længde i skandinaviske krydsord, og når ledetråden lyder “norsk sø”, er SJØ næsten altid første kandidat. Ordet er det almindelige norske ord for hav eller større vandområde - altså præcis den slags generiske betegnelse, som konstruktører ynder at bruge i felter med få ruder.

I mange danske krydsord aviser og magasiner udelades diakritiske tegn, så Ø erstattes af O. Derfor finder du oftest formen SJO. Skemaet her opsummerer de to hyppigste stavemåder:

Fuld norsk form	Forenklet krydsordsform	Bemærkning
SJØ	SJO	Ø → O for at passe danske tastaturer og rudemønstre

Af og til vælger redaktøren et mere dansk vinklet svar; her kan HAV dukke op, især hvis andre krydsbogstaver allerede låser H eller V. Tommelfingerregel: stemmer krydset med S?O, så gå efter SJO; passer det bedre med ?A?, er HAV et pragmatisk bud.

Mulige svar – 4 bogstaver

Når krydsordet efterspørger en firebogstavs løsning på ledetråden “norsk sø”, er det som regel ikke et konkret stednavn, men derimod det helt almindelige norske ord for vand eller sø. Her lander vi oftest på de to parallelle stavemåder VANN og VATN.

Begge ord betyder grundlæggende det samme - vand i generel forstand eller en ferskvandssø - men de stammer fra forskellige skriftlige normer:

VANN - den bokmåls-prægede form, hyppigst i aviser, tv og hverdagsbrug.
VATN - den nynorske (og gammelnorske) variant, stadig meget udbredt i Vestlandet og i mange lokale stednavne.

I krydsordet er det krydsende bogstaver, der afgør valget. Har du for eksempel et T som tredje bogstav, er VATN svaret; står der derimod et N, giver VANN bedst mening. Bemærk også, at nogle danske krydsordskonstruktører foretrækker VANN, da det ligger tættere på dansk stavetradition.

Et sidste tip: Tjek tematiske spor i opgaven. Hvis krydset i forvejen anvender nynorske eller dialektale gloser, er VATN sandsynligvis det rigtige. Omvendt peger et overvejende bokmål/dansk ordforråd næsten altid mod VANN. Brug derfor både konteksten og krydsene til at låse svaret fast.

Mulige svar – 5 bogstaver

Fem bogstaver er et populært krydslængde-sweetspot, fordi det giver konstruktøren fleksibilitet uden at blive for langt. Når du støder på ledetråden “norsk sø - 5 bogstaver”, er der særligt tre løsninger, der dukker op igen og igen. De to første er egentlige ferskvandssøer, mens den tredje refererer til en havarm - en lidt utraditionel, men hyppigt anvendt udlægning af ordet “sø” i krydsord.

MJØSA / MJOSA - Norges største innsjø (365 km²). Med og uden ø-streg afhænger af, om krydset accepterer specialtegn. Kig på krydsets øvrige svar eller instrukser: tillader det “Ø”, er det MJØSA; ellers MJOSA.
TJERN - Norsk ord for en lille sø eller skovdam. Bruges ofte som generisk betegnelse, selv om det egentlig er et substantiv i fælleskøn (et tjern).
FJORD - Hvis redaktøren lader “sø” dække over saltvand (en havarm), er FJORD den oplagte femmer. Tjek altid krydsbogstaver: passer F-J-O-R-D i mønsteret, er svaret som regel hjemme.

Vær også opmærksom på bestemte former (fx FJORDEN) i længere felter; men ved præcis fem bogstaver er ovenstående trio næsten altid løsningen.

Mulige svar – 6–7 bogstaver

Står du med seks eller syv tomme felter i krydsordet og ledetråden “norsk sø”, er der en håndfuld højfrekvente bud, som krydsordskonstruktører elsker at bruge. De dækker både generiske ord for sø samt konkrete egennavne, og valget afhænger ofte af, om rammen er geografisk (et bestemt vandområde) eller sprogligt (det norske ord for ferskvandssø).

Det generiske valg: Det norske ord innsjø (ferskvandssø) er en klassiker i længden 6. I trykte krydsord uden specialtegn reduceres det typisk til INNSJO, mens online- eller skandinaviske kryds med fuldt tegnsæt ofte tillader INNSJØ. Bemærk, at “Ø” fylder ét felt, så tjek rudenes antal før du vælger. Har du allerede et J i midten og et O/Ø til sidst, er du næsten hjemme.

Konkrete sønavne på seks bogstaver: Flere norske indsøer passer perfekt i seksfeltsvinduer. De mest almindelige er:

FEMUND - Norges næststørste naturlige indsø, kendt fra Femundsmarka.
ØYEREN/OYEREN - Østlandets store lavlandssø. Kryds afgør, om krydsordet tillader “Ø”.

Har du eksempelvis et F som start eller et R som næstsidste bogstav, er et blik på disse to navne ofte spændende.

Syv bogstaver: Finder du syv felter til “norsk sø”, er TJERNET (bestemt form af “tjern”, dvs. en lille skovsø) et af de hyppigste valg. Bemærk, at -ET-endelsen kan skifte til -EN, hvis redaktionen søger ubestemt form (TJERNEN). Brug krydsene til at låse de sidste konsonanter - især R-N-T-sekvensen røber hurtigt, om tjern er på spil eller ej.

Mulige svar – 8–10 bogstaver

Når antallet af felter i skemaet ligger mellem otte og ti, er det ofte et vink om, at der efterspørges et egentligt norsk sø- eller havnavn i ubestemt eller bestemt form. I denne kategori finder vi både store indsøer og hele havområder, som krydsordskonstruktører ynder at bruge, fordi de kombinerer genkendelighed med et håndterbart bogstavantal.

De svar, du oftest møder, ser således ud:

Længde	Med norske tegn	Forenklet version	Typisk brug/anvendelse
8	FEMUNDEN	FEMUNDEN	Norges tredjestørste innsjø; bestemt form
9	NORDSJØEN	NORDSJOEN	Havområdet mellem Norge og UK; “sø” forstået som hav
10	RØSSVATNET	ROSSVATNET	Største sø i Nordland; populær i skandinaviske kryds
10	SELBUSJØEN	SELBUSJOEN	Trøndelag-sø; ofte valgt for sin balance af konsonanter og vokaler

Tjek altid instruktionerne i den konkrete opgave: Nogle redaktioner tillader æ, ø og å, mens andre kræver erstatning med E/O/A (SJØ → SJO, RØSS → ROSS). Brug de krydsende ord til at fastlåse tvivlsomme vokaler, og husk forskellen på ubestemt (FEMUND) og bestemt form (FEMUNDEN) - det ene ekstra EN kan være afgørende for, om svaret passer ind.

Mulige svar – 11+ bogstaver

Når et krydsord i dansk presse spørger efter en “norsk sø” på 11 bogstaver eller derover, peger det næsten altid på de helt store og velkendte innsjøer eller havområder, hvor navnet i sig selv fylder godt i diagrammet. Udfordringen er, at mange af navnene både findes i en “norsk” originalform med Æ, Ø og Å og i en forenklet krydsordsversion uden diakritiske tegn. Derfor er det altid værd at tælle felterne én ekstra gang, før du skriver løs.

Følgende oversigt viser de mest benyttede langsvar - både med original stavemåde og den typisk forenklede udgave. Læg mærke til, at nogle udgaver ryger fra 11 til 12 bogstaver, alt efter om krydsordet accepterer sammenskrivning eller ej:

Navn	Antal bogstaver	Mulig variant i krydsord	Type
TYRIFJORDEN	11	TYRIFJORDEN	Innsjø (Buskerud)
NORSKEHAVET	11	NORSKEHAVET	Havområde
RANDS FJORDEN	12	RANDSFJORDEN	Innsjø (Innlandet)
SNÅSAVATNET	12	SNASAVATNET	Innsjø (Trøndelag)

Bemærk især, hvordan å→a (SNÅSA → SNASA) og ø→o (FJORDEN → FJORDEN, uændret) kan få bogstavtallet til at passe, ligesom bindestregen i “RANDS-FJORDEN” typisk fjernes. Nogle redaktioner vil endda vælge den ubestemte form - fx bare TYRIFJORD - hvis de mangler et felt. Hold derfor øje med både bestemte/ubestemte endelser (-EN) og sammenskrivninger, når du tjekker dine kryds.

Strategien er altså: Tæl felterne, se efter specialtegn i krydsordets øvrige svar (bruger bladet Æ/Ø/Å?), og test både den fulde norske form og en forenklet version. Slår ingen af dem til, kan du udforske andre lange vandnavne som SELJORDSVATN (11) eller ØYERENSJØEN (11/12) - men i 9 ud af 10 tilfælde er det listen ovenfor, der låser brikkerne på plads.

Overført betydning, forkortelser og tematiske vinkler

Når krydsordskonstruktøren skriver “norsk sø”, er det ikke altid en ferskvandssø, der tænkes på. I norsk dagligsprog bruges sjø (ofte gengivet som SJO uden ø) nemlig om havet i bred forstand, og dermed kan ledetråden lige så vel pege på et hav-ord som på en innsjø. Derfor vil svar som HAV, SJØ/SJO eller en specifik havbetegnelse ligge lige for, hvis antallet af ruder passer. Hold altid øje med, om andre felter giver konsonanter, der matcher det mere maritime vokabular - fx et indledende N til Nordsjøen eller N til Norskehavet.

Et andet krydsordsgreb er at bruge selve havnavnet som løsning. Her er længden afgørende, og mange redaktioner accepterer både versioner med norske tegn og forenklede varianter. Typiske eksempler:

8 bogstaver: FEMUNDEN (hvis søen læses som egenavnet Femunden), eller NORDSJO i temakryds, hvor specialtegn droppes.
9-11 bogstaver: NORDSJØEN/NORDSJOEN, NORSKEHAVET, TYRIFJORD (hvis fjord tolkes som “søarm”).
12+ bogstaver: RANDSFJORDEN, SNASAVATNET m.fl., der alle teknisk set er innsjøer, men i krydssammenhæng kan fungere som “norsk sø”.

Endelig kan stikket rumme helt andre vinkler. Kompasforkortelsen SØ (sørøst) passer perfekt i 2-felts svar og dukker hyppigt op i danske kryds. I temaopgaver kan der også gemme sig sammensatte ord, hvor -sjøen, -vatnet eller -fjorden blot udgør en endelse - fx SELBUSJØEN eller RØSSVATNET. Ser du derfor blanke felter efter et egennavn, er det værd at afprøve netop disse vandrelaterede endelser før andre gætterier.

Sådan finder du det rigtige svar: specialtegn, kryds og kilder

Før du låser dig fast på et bud, skal du altid undersøge, om krydsordet overhovedet tillader norske specialtegn. Mange danske krydsordsmagere udelader Æ, Ø og Å, så SJØ bliver til SJO, og RØSSVATNET til ROSSVATNET. Tjek også længden: “INNSJØ” (6) kan skrumpe til “INNSJO” (6) uden at ændre bogstavantal, mens “MJØSA” (5) stadig fylder fem felter som “MJOSA”. Brug de allerede udfyldte kryds-bogstaver til at fastlåse vokalerne; et kryds i fjerde position kan f.eks. afgøre, om du skal vælge VATN eller VANN.

Har du stadig tvivl, så gå metodisk til værks:

Slå sønavnet op på Store norske leksikon eller i Statkarts indsø-database og noter både ubestemt og bestemt form (fx FEMUND/FEMUNDEN).
Tjek, om krydset ofte bruger forkortelser (SØ) eller overførte betydninger som NORDSJOEN for Nordsøen.
Sammenlign antallet af felter med listen over mulige svar i denne artikel - er længden 9, er NORDSJOEN mere sandsynlig end SELBUVATN.
Se efter nabosvar, der kan bekræfte konsonanterne: et kryds-F i tredje position peger mod FEMUND, mens et kryds-Ø i sidste position taler for INNSJØ.
Tilpas stavemåden til redaktionen: bruger bladet “AO” i stedet for “Å”, vil TYRIAFJORDEN aldrig passe - men TYRIFJORDEN kan.