Medvirkende i It

Kan én enkel rød ballon få dit hjerte til at hamre? I Andy Muschiettis filmatisering af Stephen Kings It fra 2017 bliver en stille amerikansk provinsby til epicentret for en mareridtsagtig kamp mellem barndommens uskyld og århundredgammelt ondskab. Selvom handlingen udspiller sig langt fra vores nordiske breddegrader, har filmen alligevel fået et skvæt skandinavisk blod - takket være svenske Bill Skarsgård, der forvandlede klovnen Pennywise til hele verdens nye søvn­tyv.

I denne artikel zoomer vi ind på medvirkende, instruktører og de små (u)hyggelige detaljer, der gør It til mere end bare et gys. Du møder det unge Losers’ Club, der i sommeren 1988 må finde modet frem for at redde byens børn - og måske sig selv - fra kælderkolde kloakker og egne værste frygt­fantasier. Samtidig får du backstage-historierne om produktionen, producer­holdet og de visuelle greb, der fik Derry til at sitre af både nostalgi og gru.

Uanset om du allerede flygter fra ballonerne, eller du er klar til endnu en tur ned i kloakken, så læn dig tilbage. Vi guider dig gennem cast-listen, viser dig traileren og serverer trivia, som vil gøre dit næste gensyn med Pennywise endnu mere skarptandet. Klar til at dykke ned? Losers’ Club venter - og klovnen gør det også…

Handlingen i Derry: fra Georgies forsvinden til kampen mod Pennywise

1988, Derry, Maine - en tilsyneladende fredfyldt flække, hvor livet drejer sig om skole, sommerferie og baseball på græsplænen. Men den idylliske overflade slår revner, da børn begynder at forsvinde sporløst. Med ét summer småbyen af uhygge, viskede advarsler og røde ballon­snore, der dingler i efterårsvinden.

Fra regnfrakke til rædsel: Georgies forsvinden

En regnfuld oktoberdag sender 12-årige Georgie Denbrough sin papirbåd ud på vandpytternes strøm. Båden forsvinder ned i en rendesten - og med et smil, et blinkende øje og et “We all float down here” lokker klovnen Pennywise ham med ind i mørket. Georgie ses aldrig igen, men hans bror Bill nægter at acceptere et liv uden svar.

Bill og samlingen af losers’ club

Hvor de voksne vender det blinde øje til, går Bill til aktion. Han samler byens andre “outsidere” i det, der snart døbes Losers’ Club:

• Beverly Marsh - stålfast og stærkere end både sladder og farens voldelige kontrol.
• Richie Tozier - hurtig i replikken, bange for stilhed.
• Eddie Kaspbrak - hyperallergisk hypokonder med inhalatoren klar.
• Ben Hanscom - ny i byen, men klogere på Derrys blodige historie end nogen anden.
• Mike Hanlon - hjemsøgt af en ladebrand og fanget mellem familiepligter og frygt.
• Stanley Uris - rationel spejderdreng, der prøver at regne skrækken ud med logik.

Individuelle mareridt - Ét fælles monster

Pennywise dukker op, når børnene er alene - i et diasshow, på bibliotekets trapper, i et badeværelse dækket af blod. Klovnen iklæder sig deres værste mareridt, men kun børnene ser ham. Hver konfrontation slår revner i deres barndomsuskyld og binder gruppen tættere sammen.

Ned i kloakkerne: Modet sættes på prøve

1. Planen: Ben kortlægger Derrys kloaksystem; Bill leder efter tunnelen, hvor Georgie forsvandt.
2. Splittelsen: Mobberen Henry Bowers og hans bande forfølger Losers’ Club - Pennywise hvisker vanvid i Henrys øre.
3. Gentagende varsler: Røde balloner dukker op ved åen, i forladte huse og svæver som blodige fingeraftryk.
4. Det sidste skridt: Bev kid­nap­pes af Pennywise; de andre må overvinde indbyrdes tvivl for at redde hende.
5. Konfrontationen: I et labyrintisk kammer af affald og knogler finder de Bev, men også Pennywise i fuld grotesk pragt. Ved at tro på hinanden - og råbe deres frygt væk - sår de klovnen, så han trækker sig tilbage i dybet.

Venskab, mod og frygt - Filmens tre grundpiller

Efter sommerens sidste kamp indgår børnene en blodpagt om at mødes igen, hvis “It” vender tilbage. Småbyens tavshed falder på plads, men under gaderne hvisker kloakkerne stadig. For It sover ikke - den venter, og Losers’ Club må håbe, at deres venskab gør det samme.

Medvirkende skuespillere – hvem spiller hvem?

En af grundene til, at It rammer så hårdt - ud over Pennywises dunkle grin - er filmens stærke hold af unge talenter, krydret med en karismatisk svensk hovedskurk. Her får du overblikket over, hvem der spiller hvem, og hvorfor netop disse skuespillere bringer historien om Derry til live.

Biroller, der fortjener et nik

• Stephen Bogaert - Mr. Marsh, Beverlys truende far.
• Stuart Hughes - Officer Bowers, Henr y Bowers’ lige så voldelige far.
• Owen Teague - Patrick Hockstetter, skolens mest ubehagelige bølle.
• Megan Charpentier - Gretta, der holder øje med Beverly i skoletoilettet.
• Javier Botet - Den skæve vagabond (Leper/Hobo), Eddies kropumulige mareridt.
• Neil Crone - Chief Borton, den magtesløse politichef.

Hver eneste af disse skuespillere - fra topskræmmer Skarsgård til de mindste, men mindeværdige sidefigurer - er med til at cementere It som en coming-of-age-gyser, hvor publikum investerer i karaktererne, før de frygter for dem. Resultatet er en ensemble-præstation, der får Losers’ Club til at føles som en virkelig venneflok, vi holder med hele vejen ned i kloakken.

Bag kameraet: instruktør, producenter og produktion

Gyset i It er ikke kun resultatet af Bill Skarsgårds isnende klovne­smil; bag kameraet står en sammentømret kreativ enhed, der kombinerer latinamerikansk auteur­kraft med Hollywoods mest erfarne genrefolk. Her er et kig på, hvem der styrede kamera, budget og blodstænk.

Instruktøren: Andy muschietti

Den argentinskfødte instruktør Andrés “Andy” Muschietti slog igennem med kortfilmen Mamá (2008), som få år senere blev til spillefilms­hittet af samme navn - produceret af ingen ringere end Guillermo del Toro. Muschietti viste allerede dér en flair for at blande hjerte og horror, og netop den balance gør ham perfekt til Stephen Kings coming-of-age-gyser.

• Visuel signatur: lange, dvælende indstillinger, hvor ubehaget langsomt kryber ind - inden han pludselig trækker tæppet væk under publikum.
• Samarbejde: Søsteren Barbara Muschietti fungerer som hans faste producent og kreative sparringspartner.
• Efter It: Muschietti instruerede også fortsættelsen It: Chapter Two og skal snart stå bag DC-universets The Flash.

Producerholdet - Fem hoveder, én vision

1. Seth Grahame-Smith
   Forfatteren bag Pride and Prejudice and Zombies og manuskriptforfatter på Dark Shadows. Kendt for at give klassiske fortællinger et skævt horror-twist.
2. David Katzenberg
   Søn af studiochefen Jeffrey Katzenberg. Har en fortid som instruktør af tv-komedier (The Goldbergs), men dyrker i stigende grad gysergenren gennem firmaet KatzSmith.
3. Dan Lin
   Blockbuster-garant med titler som The LEGO Movie og Sherlock Holmes på cv’et. Bringer logistisk overblik og franchise-tæft til projektet.
4. Barbara Muschietti
   Kreativ drivkraft, der sikrede broen mellem brorens vision og studiets krav. Kendt for knivskarp casting-sans - hun opdagede bl.a. Sophia Lillis til rollen som Beverly.
5. Roy Lee
   Gyserspecialist og remake-ekspert (The Ring, The Grudge). Hans netværk i asiatisk horror inspirerede flere af filmens praktiske effekter.

Produktionsselskaberne

Hvorfor netop dette hold virker

Muschiettis sans for karakterdrevet rædsel kombineret med et producerhold, der spænder fra franchise-byggeri (Lin) til hardcore horror (Lee), giver It en sjælden tyngde: Filmen får lov at ånde som et ungdoms­drama, men når chokket falder, er der ressourcer til at vise det i fuld, blodrød effekt. New Line Cinemas tradition for at pleje gyser-franchises understøtter også planerne om et kapitel to (hvilket som bekendt blev en realitet).

Kort sagt: Bag hver ballon og hver kloakmur står en gruppe film-nørder, der har dedikeret karrieren til at udløse præcis den gåsehud, du mærker, når Pennywise kigger direkte ind i kameraet.

Trailer: Se It-traileren

Før du læser videre, så læn dig tilbage, sluk lyset - og klik play på traileren herunder. Den varer kun godt to et halvt minut, men på den tid formår den at sætte den helt rette blanding af barndomshygge og rendyrket rædsel i spil.

Når du ser traileren, kan det være en hjælp at have følgende punkter i baghovedet:

1. Stemningen i Derry
   Allerede i de første sekunder glider kameraet hen over tidstypiske 80’er-forstadshuse og regnvåde gader. Læg mærke til, hvordan farvepaletten skifter fra sommerlige pasteller til dystre, blågrønne toner, efterhånden som Pennywises skygge nærmer sig.
2. Pennywises nærvær
   Bill Skarsgårds karakter viser sig kun i korte glimt - et flakkende lys i kloakken, et rødt ballonnetværk i en spejlsal, og ikke mindst det der frygtindgydende blik gennem orange kontaktlinser. Tæl hvor mange gange klovnen faktisk er på skærmen; du vil opdage, at uhyggen i lige så høj grad ligger i det, vi ikke ser.
3. Losers’ Club i aktion
   Jaeden Martell (Bill), Sophia Lillis (Beverly), Finn Wolfhard (Richie) og resten af holdet får tid til at skinne. Hold øje med den centrale dias-projektor-scene: på få sekunder illustrerer den både deres sammenhold og sårbarhed. Bemærk også små karaktertræk - Richies konstante jokes, Eddies inhalator og Bens nervøse blikke - der antyder de personlige kampe, gruppen hver især tager med sig ned i kloakkerne.
4. Lydsiden
   Sæt gerne høretelefoner på: lyden af dryppende kloakvand, balloner der knitrer, og Benjamin Wallfischs score ligger som et truende tæppe under børnenes ellers uskyldige sommer.
5. Visuelle motiver
   Røde balloner, Georgies papirbåd og den blinkende gadelampe vender tilbage flere gange. For Stephen-King-kenderen er de små påmindelser om, hvor uløseligt ondskaben er bundet til byen.

Med andre ord: Traileren er et kondenseret destillat af filmens temaer om venskab, mod og frygt. Den lover både klassisk coming-of-age-varme og isnende gys - alt sammen mens vi langsomt indser, at i Derry er ingen fortovskant eller kloakrist helt sikker.

Ekstra fakta og trivia om It

Original titel & sprog

Hvorfor Derry-miljøet er så effektivt

• Fiktiv, men genkendelig: Stephen King har skabt Derry som en arketypisk amerikansk small-town. Gaderne, byfesten og det lokale bibliotek virker trygge og velkendte, hvilket gør de pludselige rædsler endnu mere foruroligende.
• De voksne ser (næsten) ingenting: Filmen leger med idéen om kollektiv benægtelse. Jo mere uhyggeligt Losers’ Club oplever, desto mere vender byens voksne blikket væk - som var hele byen medskyldig i Georgies og de andre børns forsvinden.
• Kloakkerne som mareridtslabyrint: Under den idylliske overflade løber et virvar af tunneller, der forbinder samtlige kvarterer. Det gør Pennywise i stand til at strejfe frit, og det giver børnene en konkret rejse ned i bogstavelige - og mentale - mørke afkroge.
• Historiske ekkoer: Gamle avisudklip afslører mord og massakrer i Derry med præcis 27 års mellemrum siden 1700-tallet. Byen bærer altså kollektiv arv af traumer, som ingen rigtig taler om, men som publikum fornemmer i hvert gadeskilt og graffiti-tag.

Coming-of-age i gyserramme

1. Venskab kontra frygt: Losers’ Club oplever den klassiske teenagetid - første forelskelse, jalousi, mobning - men forstørret af det faktum, at deres skoleferie samtidig rummer et mordlystent monster.
2. Monstrene spejler puberteten: Pennywise tager form af børnene største frygt - blod i et badeværelse for Beverly, en sygdomsinficeret hjemløs for Eddie. Disse manifestationer er visuelle metaforer for de angstfremkaldende spring fra barn til ung.
3. “Egg Boy” til “Hero”: Filmens dramatiske bue viser Ben, Richie og de andre gå fra at være socialt usynlige til selverklærede helte. Se især slutscenen i brønden, hvor de bogstaveligt talt rejser sig fra dybet - et symbol på at møde voksenlivet.

Pennywise’ århundredelange synderegister

• Entiteten beskrives som et shape-shifting cosmic being, der har slået sig ned i Maine-området længe før Derry blev grundlagt.
• Den vender tilbage ca. hvert 27. år for at “spise” børns frygt, fordi adrenalinen siges at “krydre” kødet - heraf den tilbagevendende rytme i avisudklippene.
• Filmen antyder massakrer i 1908 (The Ironworks eksplosionsulykke), 1920’erne (Black Spot-branden) og 1960’erne (hele et tivoli forsvandt). Pennywise synes også at påvirke voksne til blind vold - f.eks. Henry Bowers, som dræber på klovnens kommando.
• Pennywise’ signaturballon er rød, men keen eyed fans vil bemærke én enkelt blå ballon i en tunnel - en reference til, at entiteten tidligere har “brugt” andre farver og former.

Små bonusfacts til de virkelig nørdede

• Byen Derry blev indspillet i Port Hope, Ontario. Kig efter den virkelige “Queen Street Bakery” - i filmen omdøbt til “Annabelle’s”, en drillende hilsen til James Wans Annabelle-univers, som New Line også producerer.
• Bill Skarsgårds øjne krydser ikke digitalt - skuespilleren kan rent faktisk bevæge dem uafhængigt, hvilket sparer CGI og giver Pennywise et mere forstyrrende blik.
• Losers’ Club-scenens cykeltur hen over den gamle dæmning er en direkte visuel reference til den ikoniske 1990-miniserie, hvor skuespilleren Jonathan Brandis (Bill) cyklede samme tur.
• Se efter Romeros “Creepshow”-plakat på Bills værelse; en kærlig blink til 80’ernes horrortradition og til Stephen Kings egen cameo i netop den film.
• Skiltet “Silver Dollar Days” nær byens indkørsel henviser til Bills hvidmalede cykel, Silver, som får endnu større betydning i del 2 af historien.