Øystein Øvretveit

Øystein Øvretveit, født 25. juni 1994 i Sund på Sotra vest for Bergen, har igennem mere end et årti markeret sig som en talentfuld og arbejdsom norsk målmand, der i en usædvanlig ung alder fik debut i den øverste norske række, og som siden har repræsenteret flere klubber såvel som de norske ungdomslandshold fra U15 til U19. Hans karriereforløb rummer både triumfer, blandt andet en national juniortitel, og vanskelige perioder, ikke mindst et uventet helbredsproblem med uregelmæssige hjerteslag, der midlertidigt truede hans fortsatte virke som professionel fodboldspiller.

Tidlige år og ungdomsfodbold

På den rå og vindblæste vestkyst voksede Øvretveit op omgivet af små lokale klubber, hvilket lagde grunden til hans fodboldopdragelse. De første organiserede spark til bolden kom i den lille forening Telavåg Idrettslag, hvor han som dreng blev fascineret af målmandens særprægede rolle og de ansvarstunge beslutninger, der følger med at stå bagerst som sidste skanse. Senere gik vejen til et samarbejdshold bestående af spillerne fra Skogsvåg og Hald; her kunne han måle sig med lidt stærkere modstandere, og internt i trænerstaben blev det hurtigt klart, at den unge keeper besad et udpræget overblik og en ro, som sjældent knytter sig til så tidlig en alder.

Inden 2009-sæsonen kom den helt store mulighed, da Sportsklubben Brann fra Bergen inviterede ham til klubbens talentsektions daglige træning. Han var blot 15 år, men tilpassede sig hurtigt det højere niveau, og klubben valgte at binde ham tættere med en professionel kontrakt underskrevet 9. februar 2011. Denne aftale gav ham – ifølge norsk praksis – fuld adgang til at optræde i både pokalturneringen og Tippeligaen, så snart trænerteamet fandt tiden inde.

Gennembruddet med SK Brann

Ungdomstitel og hjerteslagsproblemer

Første markante resultat kom allerede i efteråret 2010, da Branns guttelag vandt det norske mesterskab for U-19-hold, populært kaldet «NM for gutter». Øvretveit stod størstedelen af kampene og udviste pålidelighed i pressede straffesparksafgørelser, hvilket cementerede hans status som et af akademiets største håb. Kort efter ramte han imidlertid en uventet forhindring, da de obligatoriske lægetjek 18. november 2011 afslørede uregelmæssige hjertelyde. Lægerne beordrede ham straks på ubestemt pause fra træning, og spørgsmålet om en fremtid i elitesport syntes pludselig usikkert. Allerede 19. januar 2012 kunne specialister dog meddele, at der var tale om midlertidige forstyrrelser, og målmanden fik grønt lys til igen at indgå i den daglige træning.

Tidlig Tippeliga-debut som 17-årig

I 2012-sæsonen var karriereplanen egentlig at tage springet til førstevalg på Brann 2 i 3. division, men skader på keeperkollegerne ændrede alt. Andenmålmand Jørgen Mohus brækkede en finger mindre end en uge før sæsonstart, og da førstemålmand Piotr Leciejewski blev ramt af en skulderskade i premiererunden mod Rosenborg 25. marts 2012, måtte den blot 17-årige Øvretveit sendes på banen som indhopper. Dermed blev han Branns yngste keeper nogensinde i den norske Premier League og overtog rekorden fra sin daværende keepertræner, Dan Riisnes.

Leciejewski vendte kortvarigt tilbage, men gentagne skulderproblemer, senest 16. maj i en 5-0-sejr over Sogndal, betød fornyet spilletid til Øvretveit. Allerede i efterfølgende kamp fik han sin første ligastart ude mod Aalesund. Trods to indkasserede mål roste Aalesunds træner Kjetil Rekdal den unge keeper og pointerede, at nederlaget ikke kunne tilskrives hans præstation. Siden fulgte yderligere kampe mod Fredrikstad og Tromsø, så han nåede fem Tippeliga-optrædener som teenager – noget, der sjældent ses for målmænd, da positionen normalt kræver større erfaring.

Kontraktforlængelse og udlån

Brann kvitterede for de solide præstationer ved i januar 2013 at forlænge aftalen, så den løb til udgangen af 2015-sæsonen. For at sikre kontinuerlig kamptræning valgte klubben dog i perioder at udleje ham. Først gik turen 14. juni 2013 til Vard Haugesund i 1. division på en én-månedig lejeaftale, hvor han nåede tre ligakampe. Senere fulgte et lejeophold i Nest-Sotra; de tilgængelige kilder nævner ikke præcist antal kampe, men opholdet havde til formål at fastholde ham i konkurrence, mens Brann havde flere målmænd i truppen.

Senere klubskifter

Efter tiden i Bergen søgte Øvretveit nye udfordringer. Ifølge nogle kilder repræsenterede han i 2020 FK Jerv, der hjemmehørende i Grimstad deltager i de øverste rækker af norsk fodbold. Andre optegnelser fremhæver, at han i en senere periode tilsluttede sig Fredrikstad FK. Da de anvendte kilder ikke stemmer fuldstændigt overens om kronologien, lader den præcise overgangsdato mellem Jerv og Fredrikstad sig ikke bekræfte entydigt ud fra offentlig dokumentation. Det står dog klart, at han fortsat optræder som aktiv målmand i professionel norsk klubfodbold.

Landskampe for Norge

Øvretveit har en lang række ungdomslandskampe på cv’et. Debuten kom for Norges U15-landshold 22. september 2009 mod Sverige. Året efter skrev han syv kampe på kontoen for U16, i 2011 fulgte hele ni optrædener for U17, og samme kalenderår debuterede han tillige for U18 og nåede seks kampe i den ældre aldersgruppe. I april 2012 tog han endnu et skridt opad, da han blev noteret for første kamp på U19-landsholdet. Samlet viser tallene, at det norske fodboldforbund gennem fem år betragtede ham som en fast bestanddel af de bedste årgangshold.

Spillestil og personlige kvaliteter

Selv om statistikkerne fra ungdomslandshold og Tippeligaen giver et billede af solide redninger og gode positioneringsevner, er det særligt roen, der går igen i beskrivelserne af Øvretveits spillestil. Kommentatorer har peget på, at han allerede i ungdomsårene udviste modenhed i feltarbejdet, ligesom hans skarphed i én-mod-én-situationer fremhæves. Erfaringerne fra den tidlige debut i norsk topfodbold har givet ham et mentalt overskud, som han senere har haft glæde af, både i perioder med spilletid og i faser, hvor bænken har været hverdagen.

Helbred, mentalitet og fremtidsperspektiver

Episoden med de uregelmæssige hjerteslag i 2011 satte dybe spor og illustrerer, hvor skrøbelig en professionel karriere kan være. Øvretveits evne til at vende tilbage kun to måneder efter den alarmerende diagnose, og tilmed slå igennem i Tippeligaen kort efter, vidner om betydelig mental styrke. Den samme robusthed afspejles i hans fortsatte vilje til at søge spilletid gennem kortere lejeaftaler og klubskifter frem for at lade karrieren stagnere på reservebænken.

Med fortsat aktivitet på norsk klubniveau og tidligere erfaring fra samtlige relevante ungdomslandshold har han grundlaget for yderligere sportslig udvikling. Om det fører til nye klubskifter, flere kampe på højeste nationale niveau eller måske en trænerkarriere på sigt, vil tiden vise – men han har allerede demonstreret evnen til at håndtere både modgang og ansvar, hvilket er en vigtig forudsætning for fortsat succes mellem stængerne.