Stedord Krydsord

Har du nogensinde siddet i en norsk fjeldhytte med en kop varm kaffe, mens sneen daler udenfor - og bandet over ordet “stedord” i weekendens krydsord? Du er langt fra alene. Det tilsyneladende simple hint kan nemlig gemme på mere end én løsning, og lige præcis derfor er det blevet en evig drillepind for både begyndere og rutinerede krydsordshajer.

I denne guide dykker vi ned i alle de mulige svar, fra de ultrakorte “du” og “vi” til de lange, pointgivende “pronominer”. Vi viser også, hvordan “stedord” nogle gange skal tages helt bogstaveligt - som et ord for et sted - og hvordan du spotter forskellen på få sekunder.

Klar til at udvide dit krydsords-repertoire, imponere dine medløsere og måske endda løse weekendens kryds på rekordtid? Så læn dig tilbage, bladr nedad og få den komplette oversigt, tipsene og tricksene, der gør “stedord” til en leg - hvad enten du hygger i stuen eller på tribunen til næste kamp i Eliteserien.

Hvad betyder “stedord” i krydsord?

Ordet “stedord” dukker jævnligt op i danske krydsord, og i 99 % af tilfældene tænker konstruktøren på den grammatiske betegnelse pronomen - altså ord som jeg, du, han, hun osv. Når ledetråden blot lyder “stedord (8)”, leder du derfor efter den neutrale grundform PRONOMEN.

Længde og eventuelle krydsbogstaver bestemmer præcis hvilken form, der passer. De mest brugte løsninger er listet herunder, så du hurtigt kan sætte de rigtige felter:

1. PRONOMEN - 8 bogstaver
2. PRONOMINER - 10 bogstaver (flertal)
3. PRON - 4 bogstaver (forkortelse)

Nogle konstruktører forkorter yderligere til PRON. eller lader sig friste af den ældre latinske form PRONOM. Hold derfor øje med eventuelle punktummer eller atypiske forkortelser i diagrammet, især hvis feltet er kortere end forventet.

Endelig kan ordet tages helt bogstaveligt: et “ord for et sted”. I temakryds (sport, geografi, kultur) kan løsningen derfor i stedet være et generisk navneord for geografiske betegnelser - se typiske alternativer her:

1. STEDNAVN - 8 bogstaver
2. TOPONYM - 7 bogstaver
3. BYNAVN - 6 bogstaver
4. ØNAVN - 5 bogstaver

Stedord – 2-3 bogstaver (lynlisten)

De helt korte stedord er krydsordskonstruktørernes yndlingsværktøj: de fylder få felter, kan bøjes minimalt og passer ind som smørelse mellem længere løsninger. Ordet “stedord” dækker her alle personlige, refleksive og relative pronominer på blot to-tre bogstaver - dem, du lynhurtigt kan kyle ind, når ét enkelt kryds afslører en vokal eller en slut-konsonant.

1. Personlige: du, vi, de, I, jeg, han, hun
2. Demonstrative/neutrale: den, det
3. Ejestedord: sin, min, din
4. Refleksive: sig
5. Relative/andre: som, der, man, hen

Har du f.eks. ‑E_ på tre felter, kan både jeg, den og det være i spil; her er de krydsende ord afgørende for vokalen. Husk også stedord i bogstavelig forstand: korte stednavne som Ø, By og sportslige kortformer som Park kan snige sig ind, når temaet kræver det - så tænk både grammatisk pronomen og “ord for et sted”, før du sætter blæk i ruden.

Stedord – 4-5 bogstaver

Midterlængden på 4-5 bogstaver er krydsordskonstruktørens sweet spot: tilpas kort til at optræde mange steder i gitteret, men langt nok til at drille, når vokalerne mangler. Ser du “Stedord (4)” eller “Stedord (5)”, er der som regel tale om et pronomen, der henviser til person(er) eller ting uden at nævne dem ved navn.

Klassikere på 4-5 bogstaver:

• Interrogative: hvem, hvad
• Possessive: dens, dets, jeres, deres, vores
• Refleksive & emphatiske: selv, hende
• Demonstrative: disse, denne, dette
• Indefinite: ingen, intet, andet, nogen, noget, samme, selve

Små forskelle i endelser - -e, ‑et, ‑es - er ofte det, der afgør den korrekte løsning, så tælle antallet af ruder.

Husk samtidig den bogstavelige læsning af ledetråden. “Et ord for et sted” med 4-5 ruder kan lige så vel være BYEN, OSLO, BODØ, PARK eller sportsrelaterede ARENA. Krydsord har det med at lege på begge betydningsniveauer - især i temakryds om fodbold, hvor et norsk stadionnavn sagtens kan gemme sig bag “stedord”.

Taktisk tip: Sæt hurtigt de konsonanter, der sjældent dublerer (fx v- i v-ores) og gem vokalerne til slut. Falder du over et “S” som sidste bogstav, er der stor sandsynlighed for en genitivform (dens, dets, jeres). Og dukker der to ens kryds på plads 2 og 4, så tænk på hʌd? - det kunne meget vel være hvad!

Stedord – 6-7 bogstaver

De lidt længere felter på 6-7 bogstaver peger oftest på de udvidede pronominer - dem der skifter endelse alt efter køn og tal. Klassikeren er hvilk--familien: hvilken (6), hvilket (7) og hvilke (6). De bliver efterfulgt af de demonstrative sådan (6), sådant (7) og sådanne (7) samt det ubestemte enhver (6). Er du i tvivl om længden, så tæl endelserne - -t løfter f.eks. sådan til sådant, mens -ne giver flertalsformen sådanne.

Rod	Endelse	Eksempel	Længde
hvilk-	-en (fælleskøn)	hvilken	6
hvilk-	-et (intetkøn)	hvilket	7
hvilk-	-e (flertal)	hvilke	6
sådan-	(intet)	sådan	6
sådan-	-t (intetkøn)	sådant	7
sådan-	-ne (flertal)	sådanne	7
enhver	-	enhver	6

Husk også den bogstavelige læsning: “et ord for et sted” på 6-7 bogstaver kan være STADION (7) eller BYNAVN (6). Så når krydsene driller, dobbelttjek temaet - er du i et sportskryds, kan “stedord” meget vel gemme på et stadion, mens et geografikryds lokker med et bynavn. Krydsordets kontekst og de små endelser er ofte nøglen til at ramme præcis den rigtige løsning.

Stedord – 8-10+ bogstaver (de lange løsninger)

Når felterne strækker sig over otte bogstaver eller mere, er der som regel tale om de klassiske grammatiske termer. PRONOMEN (8) er go-to-løsningen, da “stedord” i dansk sprogbrug netop er et pronomen. Har du allerede et P eller et N placeret, er chancen stor for, at ordet falder på plads. Andre sikre kort er de gensidige og selvbetonende pronominer HINANDEN og SELVESTE (begge 8), som ofte dukker op i mere finurlige kryds.

Er feltet endnu længere, skal antennerne ud efter flertals- eller bestemt-former. Typisk får du:

• PRONOMINER (10) - flertal af pronomen.
• PRONOMENET (10) - bestemt form, ledetråd kan være “det bestemte stedord”.

Husk samtidig, at krydsordskonstruktøren kan lege med den bogstavelige tolkning af “stedord”. Skulle opgaven eksempelvis lyde “længere stedord”, kan løsningen lige så vel være et konkret stednavn på otte-ti bogstaver (fx STADION eller ARENAEN) afhængigt af temaet. Tjek derfor altid krydsende bogstaver før du låser dig fast - især når felterne er lange, kan ét fælles kryds skifte svaret fra det grammatiske til det geografiske.

Når “stedord” betyder et ord for et sted

Nogle krydsordsforfattere elsker at lege med dobbeltbetydninger, og “stedord” er en gave. Hvis man læser ledetråden helt bogstaveligt - et ord for et sted - skal svaret slet ikke findes i grammatikken, men i geografien. Her handler det om ord, der beskriver eller navngiver selve stedet, og derfor skal tankerne hurtigt over på generelle betegnelser som “bynavn” eller “ønavn”.

De mest almindelige fuldtræffere ser du her, alle med længdeangivelse i parentes, så du let kan tjekke mod rammen på diagrammet:

• STEDNAVN (8)
• TOPONYM (7)
• BYNAVN (6)
• ØNAVN (5)

Især TOPONYM kan virke drilsk. Ordet stammer fra græsk (tópos = sted, ónoma = navn) og bruges af geografer om enhver navngivet lokalitet. Støder du på kryds, der allerede giver bogstavkombinationen “TO_ _ NYM”, er du næsten hjemme.

I sportstemaer - et dansk fodboldkryds, en OL-special eller naturligvis en norsk Eliteserie-quiz - kan konstruktøren dreje “stedord” mod selve arenaen. Kig derfor efter banale, men hårdslående løsninger som:

• STADION (7)
• ARENA (5)
• PARK (4) - fx Ullevaal, Parken eller Anfield

Husk til sidst at lade krydsene hjælpe dig: vokalerne i midten af STADION og konsonantklyngen “NY” i BYNAVN eller TOPONYM afslører ofte svaret, længe før hele ordet er på plads. Og skulle du sidde tilbage mellem Grammatikken og Geografien, så tjek altid ledetrådens tema - det er som regel den hurtigste vej til det rette stedord.

Strategi: find den rigtige bøjning og form

Nøglen til at knække “stedord” i et krydsord er at identificere person, køn og tal, før du begynder at gætte løsningsordet. Ser du for eksempel “___ bog” i teksten omkring feltet, kan både min, sin og hans passe semantisk - men antal felter (3 vs. 4) giver dig facit. På samme måde afslører “___ hus” hurtigt, om der skal stå dit (3), sit (3) eller vores (5).

Husk de bøjningsmønstre, som dansk elsker at gentage:

1. 1. person: jeg, mig, min/mit/mine, vi, os, vores
2. 2. person: du, dig, din/dit/dine, I, jer, jeres
3. 3. person: han, ham, hans - hun, hende, hendes - den/det, dens/dets - de, dem, deres

Matcher du hotellets køn (et hotel) eller banens flertal (banerne) med feltets længde, ryger de forkerte muligheder hurtigt fra.

Et klassisk krydsords-trick er at blande refleksive og ikke-refleksive former: sin/sit/sine refererer tilbage til subjektet, mens hans/hendes/deres peger ud af sætningen. Står der “FCK-spilleren roste ___ egen indsats”, er sin (3 bogstaver) næsten altid korrekt, mens “Træneren roste ___ egen indsats” bliver til hans (4). Endnu et hint om, at længden afslører endelsen.

Glem heller ikke den bogstavelige vinkel: Nogle konstruktører lægger en rød sild og lader “stedord” betyde et ord for et sted. Her bliver bøjningstricket også nyttigt, for STADION (7) kan blive til STADIONET (9) i bestemt form, ligesom PARK (4) kan vokse til PARKEN (6). Uanset om du jagter et pronomen eller et toponym, er metode nummer ét altid den samme: tæl felterne, find endelserne - og lad grammatikkens små spor guide dig til den rigtige løsning.

Hold øje med forkortelser, varianter og tema

Når du møder ledetråden “stedord” i et krydsord, skal antennerne straks op for forkortelser. Særligt i små felter er løsninger som PRON., PRONOM. eller blot pro. populære, fordi de sparer pladser og passer elegant ind mellem andre ord. Har du ét eller flere krydsede bogstaver, kan disse punktummer være forskellen på succes og blokering.

Vær også forberedt på variant-former af selve stedordene. Krydsordskonstruktører elsker at krydre med både ældre og nyere sprogbrug. Se et hurtigt overblik herunder:

Form	Længde	Kommentar
I	1	Høflig tiltale; sjælden men forekommer
Eder / Eders	4-5	Gamle flertalsformer af “du/jer”
hen	3	Kønsneutralt pronomen - bliver mere udbredt
du, vi, de	2	Klassiske korte pronominer

Selv en enkelt bogstavændring kan ændre hele løsningen, så tjek nøje, om udsagnsordet i krydset fx kræver sin (refleksivt) eller hans/hendes.

Endelig skal du huske den overførte betydning. I temakryds, især sport, kan “stedord” henvise til et ord for et sted snarere end et pronomen. Eksempler er arenaer som PARK (4), ULLEVAAL (7) eller ARENA (5), by-aliaser som OSLO og BERGEN, eller endda fantasifulde vinkler som “Matador” der både kan være en tv-serie, et brætspil og - helt bogstaveligt - en tyrefægter. Brug derfor altid tematikken i krydset som kompas: står du midt i et sportsafsnit, er chancen for stadion-løsningen markant større end for grammatik-løsningen.