Telefonnummer 63 25 24 98 - Hvad er formålet med opkaldet?

Ring… ring… Du kigger på displayet, og nummeret 63 25 24 98 blinker frem. I det samme øjeblik, du svarer, præsenterer en venlig stemme sig som ”Daniel fra Røde Kors” - eller var det ”Oliver”? - og inden længe drejer samtalen sig om faste bidrag og humanitær støtte. Men er alt, som det lyder?

Hos Norsk Fodbold elsker vi at udforske alt, hvad Norge har at byde på - fra grønne fjelde til knitrende stadionstemning. Men når telefonen ringer fra et norsk nummer, kan selv den mest dedikerede natur- eller fodboldentusiast blive i tvivl: Er det ægte velgørenhed eller aggressiv telemarketing forklædt som godhed?

I denne artikel dykker vi ned i mysteriet bag nummeret 63 25 24 98. Vi samler erfaringer fra danskere og nordmænd, stiller skarpt på, hvordan du skelner mellem reel nødhjælp og falsk velgørenhed - og giver dig konkrete redskaber til både at beskytte dig selv og støtte de sager, du brænder for, på dine egne præmisser.

Sæt dig godt til rette, grib en kop kaffe, og lad os sammen finde ud af, hvad der gemmer sig bag de gentagne opkald - og hvordan du kan opleve Norge uden at blive fanget i telefonfælder.

Hvad udgiver opkalderne sig for – og hvad beder de om?

Flere læsere har rapporteret, at de bliver ringet op fra 63 25 24 98 af personer, der præsenterer sig som medarbejdere hos Røde Kors eller som “Røde Kors’ samarbejdspartner”. Navne som “Daniel”, “Karl” og “Oliver” går igen, men der er sjældent yderligere identifikation end et fornavn og den fælles påstand om at “ringe fra Røde Kors”.

Selve indledningen på samtalen følger ofte et manuskript-agtigt mønster:

1. En kort, venlig præsentation (f.eks. “Hej, det er Karl fra Røde Kors.”).
2. En hurtig reference til kriser, katastrofer eller det generelle hjælpearbejde (“Vi hjælper lige nu i Ukraine / ved jordskælvsramte områder …”).
3. Et konkret ønske: “Kunne du tænke dig at støtte med 150 kr. om måneden?” eller “Vi laver en landsindsamling - vil du give et engangsbeløb på 200 kr.?”

Formålet er altså to-delt:

Selvom opkalderne udgiver sig for at være direkte fra Røde Kors, tyder meget på, at der i virkeligheden er tale om et tredjeparts telemarketingbureau, som ringer på organisationens vegne - eller som udgiver sig for at gøre det. Det forklarer, hvorfor:

• Samme nummer ringer igen og igen - også efter, at man har afvist eller blokeret det.
• Opkalderen ikke kan sende dig en officiel @rodekors.dk- eller @redcross.no-mail med det samme.
• Navnene varierer, men strukturen i samtalen er identisk.

Uanset om det er legitim færdsel via et eksternt callcenter eller ej, bør du aldrig dele kort- eller kontooplysninger i et uopfordret opkald. Bed i stedet om:

• Fuldt firmanavn og CVR-/organisationsnummer på telemarketingselskabet.
• Et link til Røde Kors’ officielle donationsside, hvor du selv kan indtaste oplysningerne sikkert.

Er opkalderen modvillig til at give dig disse informationer, er det et advarselstegn på, at formålet kan være andet og mere end velgørenhed.

Sådan genkender du mønsteret: hyppighed, tone og teknik

Flere læsere beskriver et tydeligt mønster, når 63 25 24 98 dukker op på displayet. Selvom detaljerne kan variere, går de samme kendetegn igen:

1. Gentagne serier af opkald
   De fleste oplever 2-3 opkald om dagen - ofte i klynger over flere uger. Nogle rapporterer op til 10 forsøg på en enkelt uge.
2. Korte ring - og så stilhed
   Telefonen ringer typisk kun 4-6 sekunder. Tager du ikke straks røret, afbrydes opkaldet, hvilket giver indtryk af “ping-opkald” designet til at lokke dig til at ringe tilbage.
3. Robotagtig eller manusstyret levering
   Når du svarer, præsenterer en stemme sig som “Daniel”, “Karl” eller “Oliver” fra Røde Kors. Stemmen følger et fast manuskript, og pauserne mellem dine svar kan virke unaturlige - et tegn på enten forudindspillede sekvenser eller stramt styret callcenter-software.
4. Skiftende toneleje - fra venlig til insisterende
   Første kontakt er ofte høflig: “Vi vil bare høre, om du har et øjeblik …”. Afviser du, kan tonen hurtigt blive mere pågående: “Vi skal bruge din hjælp nu - kan vi registrere et fast bidrag på blot 100 kroner?”
5. Blokering standser ikke altid bølgen
   Flere brugere fortæller, at en simpel blokering af 63 25 24 98 på telefonen eller via teleselskabets spamfilter kun virker kortvarigt. Opkaldene kan genoptages fra samme nummer efter nogle dage - eller fra et næsten identisk nummer.

Ser du disse mønstre, er chancen stor for, at du har med det samme callcenter at gøre - uanset om taleren udgiver sig for Røde Kors eller en tredje­part på deres vegne.

Tip: Notér dato og tidspunkt for hvert opkald, så du har dokumentation, hvis du senere ønsker at indgive en klage eller spærre nummeret via din udbyder.

Legitimitet vs. vildledning: hvad kan ligge bag?

Når 63 25 24 98 lyser op på displayet, er det umiddelbart umuligt at se, om der er tale om en legitim indsamler eller om nogen, der blot udnytter Røde Kors’ gode navn. Tre typiske scenarier går igen i de mange brugerberetninger:

1. Ægte indsamling via ekstern samarbejdspartner
   Røde Kors (både i Danmark og Norge) benytter fra tid til anden tredjeparts callcentre, der ringer på deres vegne for at skabe faste bidrag. Her kan navne som “Daniel”, “Karl” eller “Oliver” være reelle ansatte i et bureau. Desværre er det ikke altid tydeligt, hvilket bureau der ringer, hvilket efterlader tvivlen om troværdigheden.
2. Fejl i ringelister eller manglende opdatering
   Har du doneret tidligere eller tilmeldt dig et nyhedsbrev, kan dit nummer være havnet i en ringeliste, der deles mellem flere kampagner. Hvis listen ikke opdateres hyppigt - eller du allerede har frameldt dig - vil opkaldene opleves som spam.
3. Uautoriseret udgivelse for velgørenhed
   Den værste - men ikke utænkelige - mulighed er, at en aktør intet har med Røde Kors at gøre, men blot bruger navnet for at udnytte tilliden. Ofte afsløres disse opkald ved manglende dokumentation, uklare pengestrømme og et presserende toneleje.

Sådan skiller du fårene fra bukkene

Giv kun via verificerede kanaler

• Afslut høfligt samtalen, og besøg selv organisationens hjemmeside for at donere.
• Anvend MobilePay 76236 (DK) eller Vipps 2272 (NO) - numre, der præsenteres på de officielle sider.
• Kontroller bureauets legitimitet i CVR-registeret (DK) eller Brønnøysundregistrene (NO).
• Modtager du pres for “her og nu”-oprettelse af abonnement, er det et rødt flag. Seriøse indsamlinger accepterer betænkningstid.

Sammenfattende: Støt endelig de humanitære formål - men på dine egne præmisser og aldrig kun på baggrund af en telefonstemme. En simpel faktatjek-rutine tager under to minutter og kan forhindre både uønskede abonnementer og direkte svindel.

Dine rettigheder og dine valg (DK og Norge)

Selv om et opkald præsenterer sig som velgørenhed, gælder stadig de samme regler for uønsket telemarketing - med enkelte særregler for indsamlinger. Herunder finder du de vigtigste skridt, du kan tage som privatperson i Danmark og Norge, hvis nummeret 63 25 24 98 (eller andre) bliver ved med at plage dig.

1. Sig “nej tak” - Før opkalder, liste og teleselskab

1. Afvis høfligt - men klart. Fortæl opkalderen, at du ikke ønsker telefonisk kontakt, og bed om at blive fjernet fra deres ringeliste straks.
2. Bed om bekræftelse. Spørg efter en skriftlig kvittering (e-mail eller sms) på, at din anmodning er registreret.
3. Gem beviser. Notér dato, klokkeslæt, navn på medarbejderen og gerne skærmbilleder af opkaldsloggen, hvis du senere vil klage.

2. Sæt dig på de officielle “ring-ikke” lister

Vigtigt: Registreringen dækker reklameopkald fra både firmaer og velgørenhed, men organisationen må lovligt kontakte dig, hvis du har givet samtykke inden for de seneste to år (fx via tidligere bidrag eller konkurrence).

3. Brug teknikken til din fordel

• Indbygget spærring: På iOS/Android kan du blokere nummeret direkte. Vær dog opmærksom på, at callcentre ofte roterer mellem flere numre.
• Teleselskabets spamfilter: Flere nordiske udbydere (Telenor, Telia, 3 m.fl.) har gratis tjenester, som automatisk blokerer kendte spamnumre eller markerer dem som “Suspekt opkald”.
• Tredjeparts-apps: Apps som Hiya eller Truecaller kan identificere indsamler- og telemarketingnumre, men husk at læse deres privatlivspolitik.

4. Få dine data slettet (gdpr)

Både i Danmark og Norge giver GDPR dig ret til:

1. Indsigt - krav på at vide, hvilke persondata (fx telefonnummer, adresse, tidligere donationer) organisationen har om dig.
2. Sletning - krav på at få dem fjernet fra deres ringe- og markedsføringslister.

Skriv til dem pr. e-mail eller brev, og giv en frist (fx 14 dage). Manglende svar kan du indrapportere til Datatilsynet (DK) eller Datatilsynet (NO).

5. Sådan klager du, hvis de bliver ved

• Danmark:
  Forbrugerombudsmanden (telefonsalg) og Erhvervsstyrelsen (Robinson-brud).
• Norge:
  Forbrukertilsynet (ulovlig markedsføring) og evt. Datatilsynet (GDPR-brud).

Send din dokumentation med (screenshots, lydoptagelser, e-mails). Myndighederne kan udstede bøder eller påbud mod gentagne overtrædelser.

6. Husk: Velgørenhed har særregler - Men ikke carte blanche

Indsamlingsorganisationer har i både DK og NO lov til at kontakte dig én gang telefonisk, hvis du tidligere har støttet, men de skal respektere et “ring ikke igen”.
Vær derfor opmærksom på:

• Har du aldrig støttet? Opkaldet kan være ulovligt.
• Har du støttet, men fortryder kontakten? Brug dine rettigheder ovenfor.
• Tvivl om ægtheden? Ring selv til Røde Kors eller besøg deres officielle hjemmeside, før du giver.

Tip: Mange organisationer tilbyder nu egenbetjent tilmelding via MobilePay (DK) eller Vipps (NO). Det er både hurtigere, tryggere og helt uden telefonpres.

Praktiske råd: Sikker støtte til humanitære formål – uden telefonpres

Uanset om opkalderen faktisk repræsenterer Røde Kors, et eksternt callcenter - eller noget helt tredje - gælder én tommelfingerregel: Du bestemmer tempoet og formen for din støtte. Følg trinene herunder, og slip for telefonpres, samtidig med at du stadig kan støtte de sager, du brænder for.

1. Læg straks på, hvis du føler dig det mindste utryg.
   Ingen seriøs organisation mister respekten for dig, fordi du vil tjekke dem først.
2. Afslør aldrig kort-, konto- eller MitID-oplysninger i et uopfordret opkald.
   Oplysninger kan misbruges, og “Men vi er fra Røde Kors” er ikke en gyldig sikkerhedsgaranti.
3. Bed om skriftlig dokumentation.
   Få en e-mail eller brev med:
   • Fuldt organisationsnavn og CVR/organisationsnummer
   • Kontaktoplysninger til medlemssupport
   • Præcis beskrivelse af abonnement/donation samt fortrydelsesret
   Er afsenderen legitim, sender de gerne materialet.
4. Gå selv til kilden.
   Tast www.rodekors.dk (DK) eller www.rodekors.no i din browser - klik aldrig på links tilsendt af et ukendt nummer. Her kan du:
   • Oprette et fast bidrag via MobilePay/Vipps eller betalingskort
   • Købe lodder, medlemskab eller give engangsdonation
   • Få bekræftelse på, om et givent telefonnummer er tilknyttet dem
5. Giv på dine egne præmisser.
   Måske vil du hellere:
   • Støtte en lokal afdeling, når du alligevel er i Norge på skiferie eller fjeldtur
   • Overføre en fast beløb per måned via netbank
   • Donere overskudsrejsevaluta i lufthavnen
   Vælg det, der passer dit budget og din rejseplan.

Hurtigt overblik: Hvad du bør - Og ikke bør - Gøre

Ekstra tip til norge-rejsen

Vil du kombinere din næste kamp- eller naturtur med at gøre noget godt?

• Kig efter “Gi-boks” (digitale indsamlingsstandere) i lufthavne og togstationer.
• Tjek, om dit hotel tilbyder donation ved udtjekning (mange samarbejder med lokale hjælpeorganisationer).
• Deltag i lokale Røde Kors-loppemarkeder - hyggelige arrangementer, hvor pengene går til beredskab i fjeldet.

På den måde støtter du direkte, sikkert og på en måde, der passer til dig - helt uden telefonpres fra 63 25 24 98 eller lignende numre. God tur, og god støtte!