
Vålerenga Fotball
Hjemmebane
Intility Arena
Innspurten 1, Oslo
Kapacitet: 18000
Overflade:

Vålerenga Fotball Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Vålerenga Fotball i år.
Vålerenga FotballKommende Kampe
Runde 16


Runde 17


Runde 18


Runde 19


Runde 20


Runde 21


Runde 22


Runde 23


Runde 24


Runde 25


Runde 26


Runde 27


Runde 28


Runde 29


Runde 30


Vålerenga FotballFærdigspillede Kampe
Runde 15


Runde 14


Runde 13


Runde 12


Runde 11


Runde 10


Runde 9


Runde 8


Runde 7


Runde 6


Runde 5


Runde 4


Runde 3


Runde 2


Runde 1


Vålerenga Fotball Stillinger
Her kan du se Vålerenga Fotballs Eliteserien stilling. Vålerenga Fotball ligger lige nu på 11 plads i Eliteserien stillingen.
# | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 |
![]() |
18 | 12 | 3 | 3 | 45 | 25 | 20 | 39 |
|
2 |
![]() |
16 | 11 | 2 | 3 | 40 | 15 | 25 | 35 |
|
3 |
![]() |
15 | 10 | 1 | 4 | 28 | 22 | 6 | 31 |
|
4 |
![]() |
17 | 8 | 6 | 3 | 23 | 17 | 6 | 30 |
|
5 |
![]() |
16 | 9 | 3 | 4 | 27 | 24 | 3 | 30 |
|
6 |
![]() |
15 | 9 | 0 | 6 | 31 | 20 | 11 | 27 |
|
7 |
![]() |
17 | 7 | 4 | 6 | 23 | 20 | 3 | 25 |
|
8 |
![]() |
15 | 5 | 7 | 3 | 25 | 17 | 8 | 22 |
|
9 |
![]() |
15 | 6 | 3 | 6 | 25 | 19 | 6 | 21 |
|
10 |
![]() |
17 | 5 | 4 | 8 | 18 | 31 | -13 | 19 |
|
11 |
![]() |
16 | 5 | 3 | 8 | 22 | 27 | -5 | 18 |
|
12 |
![]() |
15 | 5 | 3 | 7 | 21 | 27 | -6 | 18 |
|
13 |
![]() |
15 | 5 | 2 | 8 | 22 | 23 | -1 | 17 |
|
14 |
![]() |
15 | 4 | 5 | 6 | 17 | 25 | -8 | 17 |
|
15 |
![]() |
16 | 2 | 0 | 14 | 19 | 37 | -18 | 6 |
|
16 |
![]() |
16 | 0 | 2 | 14 | 5 | 42 | -37 | 2 |
|
Vålerenga Fotball Spillere sæsonen 2025
Her er alle 25 spillere på Vålerenga Fotballs hold i 2025, til både Eliteserien og andre turneringer som Vålerenga Fotball er med i:

Jacob Storevik
Goalkeeper
Trøje #1
Oscar Hedvall
Goalkeeper
Trøje #16
Håkon Sjåtil
Defender
Trøje #3
Aaron Olsen
Defender
Trøje #4
Kevin Tshiembe
Defender
Trøje #5
Vegar Hedenstad
Defender
Trøje #6
Christian Borchgrevink
Defender
Trøje #12
N. Pallas
Defender
Trøje #23
Vinícius Oliveira
Defender
Trøje #27
Sebastian Jarl
Defender
Trøje #55
Mohamed Ofkir
Midfielder
Trøje #7
Henrik Bjørdal
Midfielder
Trøje #8
Carl Lange
Midfielder
Trøje #10
Elias Hagen
Midfielder
Trøje #15
Stian Thorstensen
Midfielder
Trøje #22
Petter Strand
Midfielder
Trøje #24
Fidèle Ambina
Midfielder
Trøje #29
Taha Usman
Attacker
Trøje #0
Mees Rijks
Attacker
Trøje #9
Elias Sørensen
Attacker
Trøje #11
Onyebuchi Obasi
Attacker
Trøje #14
Lorents Apold-Aasen
Attacker
Trøje #20
Filip Thorvaldsen
Attacker
Trøje #26
Omar Drammeh
Attacker
Trøje #31
Muamer Brajanac
Attacker
Trøje #80Vålerenga Fotball Historie og Info
Vålerenga Fotball er den mest markante fodboldinstitution på Oslos østkant, et hold der i mere end hundrede år har forenet lokalforankring, arbejderkultur og ambitionsniveau i norsk topfodbold. Klubben, som udspringer af bydelen Vålerenga, har gennem fem ligatitler og fire pokaltriumfer cementeret sin position som hovedstadens største og mest vindende herrehold. Den stolte historie rummer både bohemeromantik, stram svensk organisation og dramatiske opture og nedture mellem divisionerne – alt sammen flankeret af en passioneret tilhængerskare, der siden 1991 har organiseret sig under navnet Klanen.
I dag spiller Vålerenga sine hjemmekampe på Intility Arena i Valle-Hovin, et moderne anlæg der stod færdigt i 2017 og endelig gav klubben et stadion den selv ejer. Arenaen markerede afslutningen på årtiers groundsharing på Ullevaal og Bislett og blev kulminationen på en langstrakt byggeproces, der begyndte med et kommunalt grundkøb til den symbolske pris af én norsk krone.
Klubbens identitet bæres i høj grad af farverne blå og rød – adopteret i 1914 fra et overskudslager hos Norges Statsbaner – og af det sociale engagement, som siden midten af 1990’erne har været samlet i initiativet “Vålerenga mot rasisme”. I det følgende foldes historien, traditionerne, meritterne, rekorderne og menneskene omkring Vålerenga Fotball ud i detaljer.
Historisk udvikling
Spirerne før 1913: Spark og Spring
Rødderne går tilbage til 1898, hvor præsten Hans Møller Gasmann skabte Fotballpartiet Spark for at give kvarterets unge motion og fællesskab. Bevægelsen indgik i Muscular Christianity-tanken om kropslig og moralsk dannelse. Den 29. juli 1913 dannede lokale fabriksarbejdere efterfølgeren Idrætslaget Spring, som blot et år senere tog navnet Vaalerengens Idrettsforening – kimen til det moderne VIF.
1920’erne og 30’erne: Regionale triumfer
Fremgangen kom for alvor i 1921 med oprykning til Oslo-mesterskabet, som klubben vandt fire gange, inden den nationale Norgesserien så dagens lys i 1937. Arbejderidentiteten blev tydelig mod overklasseklubberne Lyn og Frigg, og rivaliseringen fik sociale undertoner.
“Bohemerne” 1946-1968
Efter krigen tonede den karismatiske opmand Helmuth Steffens frem som kulturbærer. I begyndelsen af 1960’erne slog en lokal generation igennem – Einar Bruno Larsen, Terje Hellerud og Leif Eriksen – og holdet fik kælenavnet Bohemene for sin elegante spillestil og humoristiske attitude. Kulminationen kom i 1965, hvor Vålerengen, ført af Steffens og cheftræner Anton Ploderer, sikrede klubbens første ligaguld. Nedrykningen i 1968 satte dog punktum for bohemeperioden.
Vejen tilbage og 1980’ernes storhedstid
Efter en tur helt ned i 3. division (1970) og derpå oprykning til eliten i 1974 hentede klubben profiler som Odd Iversen for at konsolidere sig. 1980’erne blev årtiet, hvor Vålerenga vandt sin første pokaltitel (1980) og hele tre ligaguld (1981, 1983, 1984). Leif Eriksen lagde fundamentet, mens svenskeren Gunder Bengtsson perfektionerede en defensivt organiseret stil, der stod i kontrast til bohemernes frie angrebsspil.
Finansiel krise og overlevelse
I 1985 scorede Jørn Andersen 23 mål i 22 kampe, men fejlvurderede publikumstal kastede klubben ud i økonomisk krise, som først blev afværget i 1987.
Op- og nedture 1990-2003
1990 bragte nedrykning efter 14 år i toppen, og 1992 var klubben tæt på at falde videre, men 3-0 over Eik-Tønsberg reddede sæsonen. Oprykning fulgte i 1994, ny nedrykning i 1996. I 1997 leverede Vålerenga en sjælden dobbelt: sejr i 1. division og pokaltriumf. Men rutsjeturen fortsatte; i 2000 tabte man kvalifikationen til Sogndal og rykkede ned igen, blot for at vende tilbage i 2002 og vinde pokalen samme år.
2004-2005: Guldet vender tilbage
2004 udviklede sig til en nervepirrende guldkamp med Rosenborg; begge hold sluttede á point og målforskel, men Rosenborg scorede flere mål og tog titlen, mens Vålerenga fik sølv. Året efter blev rollerne byttet: IK Start pressede Oslo-klubben til sidste runde, men 2-2 mod Odd Grenland og Starts nederlag til Fredrikstad gav Vålerenga guld – det første siden 1984 og et brud på Rosenborgs 13-årige dominans.
2006-2012: Sportslig ustabilitet og økonomiske udfordringer
En vanskelig 2006-start sendte holdet til bunds efter syv runder, og exit fra Champions League-kvalifikationen mod Mladá Boleslav forværrede stemningen. Cheftræner Kjetil Rekdal trak sig; assistent Petter Myhre styrede holdet til bronzemedalje. 2007 bød på ny pokalfiasko mod 2.-divisionsklubben Nybergsund, Myhre gik af, og Martin Andresen blev spillende manager med en stor, men dyr stab. Pokalguld 2008 kunne ikke skjule en skuffende 10.-plads i ligaen. Finanskrisen tvang staben ned i 2009, og i 2010 sikrede et revitaliseret angreb med Mohammed Abdellaoue sølv. Efter to middelmådige sæsoner skiltes klub og Andresen i 2012.
2013-2019: Rekdals comeback, Deila-år og nyt stadion
Kjetil Rekdal vendte i 2013 og styrede klubben gennem økonomisk usikre år uden hovedsponsor, indtil DnB trådte til 29. juli 2014. Samme år satte islændingen Viðar Örn Kjartansson klubrekord med 25 ligamål og sikrede en sjetteplads. Ronny Deila tiltrådte som cheftræner i 2016 (fuldt ansvar fra 2017), men rejste til New York City FC i 2019. Vålerenga flyttede ind på Intility Arena i september 2017 – kvinderne vandt første kamp 2-0 mod Kolbotn, mens herrerne tabte 1-2 til Sarpsborg 08.
2020’erne: Nedrykning og hurtig tilbagevenden
I 2023 sluttede Vålerenga som nummer 14 og tabte kvalifikationen mod Kristiansund på straffe, hvilket udløste nedrykning til OBOS-ligaen 2024. Allerede sæsonen 2024 blev dog vundet, og klubben sikrede dermed direkte oprykning til Eliteserien 2025.
Identitet, kultur og værdier
Arbejderklubben fra Øst
Vålerengas rødder i et traditionelt arbejderkvarter har præget selvforståelsen som “folkets klub” i Oslo. Denne baggrund har også været en drivkraft i rivaliseringen mod klubber forbundet med andre samfundslag, først og fremmest Lyn og i nyere tid Lillestrøm.
“Vålerenga mot rasisme”
Siden 1996 har klubben ført en højlydt kampagne mod diskrimination. Sloganet pryder spillertrøjerne, og alle ansatte skriver under på en holdningskontrakt, der forpligter dem til at bekæmpe vold og racisme.
Klubbens navne gennem tiden
- 1898–1912: Vaalerengens Ynglingeforenings fotballparti Spark (forløber)
- 1912–1913: Vaalerengens Fotboldklub (forløber)
- 1913–1914: Idrætsforeningen Spring
- 1914–1989: Vaalerengens Idrettsforening (forskellige stavemåder)
- 1989–1995: VIF Fotball
- 1995–: Vålerenga Fotball
Farver og dragter
Fra mosgrønt til blå-rødt
De første trøjer i 1913 var mosgrønne. Året efter købte klubben et billigt restparti blå og røde dragter fra Norges Statsbaner, og farverne har været faste siden. I årene 2006-2008 indeholdt udebanesættet et stænk mosgrønt som historisk hilsen. I 2007 introduceredes desuden en turkis tredjetrøje.
Stadioner
Intility Arena (2017-)
Kapacitet: 17 333 tilskuere (15 389 ved internationale kampe). Banen er kunstgræs. Første kamp: 9. september 2017 (kvinder: 2-0 over Kolbotn). Første herrekamp dagen efter endte 1-2 mod Sarpsborg 08.
Byggeprocessen
15. maj 2008 offentliggjorde klubben købet af Valle-Hovin-grunden for én krone. Oslo byråd godkendte planerne i 2014, og den 10. juni samme år gav EFTA’s overvågningsorgan ESA grønt lys. Grundstenen blev lagt 29. juli 2015, og anlægget stod færdigt sensommeren 2017.
Tidligere hjemmebaner
- Før 1937: Kampene blev fordelt på Dæhlenengen, Frogner, Bislett m.fl.
- 1960’erne-1980’erne: Bislett Stadion (delt med andre idrætter)
- 1990’erne og indtil 2017: Ullevaal Stadion (delt med Lyn og landsholdet)
Meritter og pokalskabe
Konkurrence | Triumfer | År |
---|---|---|
Eliteserien | 5 guld | 1965, 1981, 1983, 1984, 2005 |
3 sølv | 1948/49, 2004, 2010 | |
5 bronze | 1960/61, 1974, 1985, 2006, 2020 | |
Norwegian Cup | 4 guld | 1980, 1997, 2002, 2008 |
2 sølv | 1983, 1985 | |
1. divisjon / Landsdelsserien | 7 vundne sæsoner | 1953/54, 1958/59, 1976, 1993, 1997, 2001, 2024 |
Superfinalen | 1 sølv | 2009 |
La Manga Cup | 2 guld | 2007, 2012 |
Europæiske eventyr
Samlet statistik 1964-2005
- Deltagelser: 12
- Kampe: 36 – 6 V, 12 U, 18 T
- Målscore: 36-66
Udvalgte dobbeltopgør
År | Turnering | Modstander | Hjemme | Ude | Videre? |
---|---|---|---|---|---|
1966 | Serievindercup | Linfield | 1-4 | 1-1 | Nej |
1981 | Cupvindercup | Legia Warszawa | 2-2 | 1-4 | Nej |
1998 | Cupvindercup | Rapid București | 0-0 | 2-2 | Videre |
1999 | Cupvindercup kvartfinale | Chelsea | 2-3 | 0-3 | Nej |
2005 | Champions League kval. | Club Brugge | 1-0 | 0-1 | Ude på straffe |
Topscorere i Europa
- Pål Jacobsen – 5 mål
- John Carew – 4 mål
- Einar Bruno Larsen, Leif Eriksen, Steffen Iversen, Tore André Flo – 2 mål
Rekorder
Kamp- og publikumsrekorder
- Største officielle sejr: 12-1 mod Oldenborg (NM 2011)
- Største officielle nederlag: 0-9 mod Kvik/Halden (NM 1930)
- Højeste tilskuertal hjemme: 24 895 mod Rosenborg (Ullevaal, 2005)
- Højeste tilskuertal samlet: 65 000 mod Dinamo Bucureşti (ude, 1982)
Personlige milepæle
- Flest kampe (alle turneringer): Morten Berre, 348
- Flest ligakampe: Freddy dos Santos, 185
- Flest sæsoner i trøjen: Henry “Tippen” Johansen, 20
- Hurtigste ligamål: Kjell Roar Kaasa, 13 sek. (1998)
- Flest mål på én sæson: Viðar Örn Kjartansson, 25 (2014)
Spillere og trænere
Nuværende sportslige ledelse
Rolle | Navn |
---|---|
Sportslig leder | Joacim Jonsson |
Cheftræner | Geir Bakke |
Assistenttrænere | Petter Myhre, Trond Fredriksen |
Topspillerudvikler | André Schelander |
Keepertræner | Łukasz Jarosiński |
Analysesjef | Lars-Erik Samuelsen |
Fysisk træner | Aaron Horne |
Udvalgte profiler gennem tiderne
- John Carew – kvartfinalehelt i 1999
- Mohammed “Moa” Abdellaoue – angrebsstjerne 2008-2010
- Kjetil Rekdal – både topspiller og mestertræner
- Ronny Johnsen – defensiv leder i 1990’erne
- Einar Bruno Larsen – bohemeæraens målkonge
- Vidar Örn Kjartansson – rekordmålmand i 2014
Cheftrænere siden 1944 (udsnit)
- Helmuth Steffens (1940’erne-1960’erne)
- Gunder Bengtsson (1983-1984)
- Kjetil Rekdal (2001-2006 & 2013-2016)
- Ronny Deila (2017-2019)
- Dag-Eilev Fagermo (2020-2023)
- Geir Bakke (2023-)
Akademi og ungdomsmeritter
- NM G19: Mesterskaber 1967, 1968
- NM G16: Mesterskab 2012
- NTF U19: 2006, 2009, 2012-2014
- NTF U16: 2014
Supporterkulturen
Klanen
Grundlagt 5. maj 1991 og med 10 000 medlemmer er Klanen Norges største organiserede fodboldsupporterklub. De er særligt kendt for hymnen “Vålerenga kjerke”, der synges før hver hjemmekamp, og for det reserverede trøjenummer 12.
Rivaliseringer
De mest intense opgør spilles mod Lyn, Lillestrøm, Brann, Ham-Kam og Kongsvinger. Lyn-derbyet bærer historiske klassemodsætninger, mens kampene mod Lillestrøm handler om regional prestige på Østlandet.
Seneste sæsoner (udpluk)
Sæson | Division | Plac. | Anm. |
---|---|---|---|
2020 | Eliteserien | Bronze | Medalje nr. 10 |
2023 | Eliteserien | 14 | Nedrykning via kval. |
2024 | 1. division | 1 | Oprykning |
Fremtidsudsigter
Med eget stadion, en veludbygget ungdomssektor og en traditionsrig fanbase står Vålerenga Fotball godt rustet til nye satsninger i Eliteserien. Klubben har tidligere vist evnen til at rejse sig hurtigt efter modgang, og ambitionen er atter at spille med om titler – i tråd med arven fra både bohemerne og 1980’ernes guldhold.